TILBAGE
Dagbog

08-10-2005
KL. 13.15 dansk tid
Efter en hjemrejse der strakte sig over 22 timer og at have sovet 14 timer, er vi nu ved at forsøge at finde os selv igen i hverdagen herhjemme.
Vi fik en hjertelig og varm modtagelse i lufthaven af børn og børnebørn. Blev kørt hjem og beværtet efter alle kunstens regler, også RIGTIG dansk rugbrød. Samt fyldt køleskabet op, så der var noget at starte op med dagen efter.
Stod op kl 11.30 og kunne fryde os over, at solen også skinnede her, den flotte plæne samt alle de smukke blomster der stadig var der, selv efter 5 ugers fravær.
Dagbogen slutter her, og vil vil gerne sige tusind tak til de der har fulgt os. Og for de mange positive tilbagemeldinger vi har fået undervejs på turen. Uanset hvor spændende det kan være, at være på ferierejse, så er der jo ikke noget der kan slå det, at få en hilsen fra dem derhjemme.
TAK!
 
06-10-2005
Kl. 10.00
USA-turen nærmer sig nu slutfasen. Kufferterne er pakkede til hjemrejsen, og bilen klar til aflevering i lufthavnen.
Siden udleveringen i NewYork har den kørt 4.938 miles eller 7.900 km. helt uden problemer af nogen art.
Ikke engang en punktering har vi været ude for undervejs.
Nu er det tid at pakke computeren ned, hvorefter den får lov at hvile sig hele vejen hjem.
Vi glæder os meget til gensynet med jer derhjemme!

05-10-2005
KL. 18.30
Dette er så rejsens næstsidste dag.
Igen en dejlig solskinsdag, som blev benyttet til nok en tur til San Francsisco. Nemlig et besøg på havnen ved Pier 39 og Fishermans Wharf. Et festigt og malerisk område med masser af restauranter, forlystelser, butikker og flere musikere på gaden. Også diverse små museer og et Akvarium.
Et sted så Benny et stort skilt "Bike The Bridge" http://www.blazingsaddles.com
Og fik en ide. Når man har taget Storebæltsbroen og Øresundsbroen på cykel, hvorfor så ikke også Golden Gate, når nu lejligheden var der?
Så da det viste sig at turen frem og tilbage, kunne klares på et par timer fra Fishermans Wharf, var der ikke så meget at betænke sig på.
Så afsted på en fantastisk tur, som ikke engang var særlig anstrengende.

04-10-2005
Kl. 18.00
Er nu tilbage på hotellet efter en hyggelig dag i den indre bydel af San Francisco.
Også i dag hjem i myldretidstrafikken. - Men nu er man jo snart vant til det!
Gik rundt i Chinatown og så de mange spændende og farvestrålende butikker.
Kørte tur med en af de gamle kabelsporvogne, med flotte udsigter ned ad de stejle gader mod vandet og broerne.
Sporvognene er larmende og skramlende, nok på alder med Københavns hestesporvogne, men meget flot vedligeholdte.
Foruden at de naturligvis søges af mange turister, er de stadig i stor grad benyttet af lokalbefolkningen.

03-10-2005
Kl. 21.00
Nok en solskinsdag har begunstiget os på denne USA-tur.
Brugte dagen på en rundtur i og omkring San Francisco. Startede med Golden Gate Park. Derefter en tur på 4 af byens 6 store broer.  Golden Gate Bridge, Richmond San Rafael Bridge og San Francisco Oakland Bay Bridge. Sidstnævnte er to broer med en ø (Treasure Island) imellem.
Golden Gate Park er et 5 X 1 km. stort parkområde med store træer, søer og haveanlæg. Et fredfyldt område midt i byen, hvor man også kunne køre stille og fredeligt rundt i bilen, og se på det hele. 
Broerne var alle store og imponerende ingeniørarbejder. Den ene halvdel af San Rafael Bridge er hængebro med 4 pyloner.
På tilbagevejen til motellet fik vi også prøvet San Franciscos myldretidstrafik, op til 12 kørebaner fyldt med biler i begge retninger. Men da trafikanterne herovre er meget flinke til at give plads, til at flette ind og at skifte kørebane, går det rimelig nemt med at komme igennem.
-  o  -
Her troede vi lige, at superlativerne var brugt op, men nej. Synet af Golden Gate Bridge med sollyset blinkende i vandet nedenunder var endnu een af de helt store øjeblikke. Før turen over broen og et wiev-sted på modsatte bred, tog vi rundt i en stor naturpark, der er tilknyttet broen. Her var japansk og botanisk have og overalt sjældne træer: Reedwood, Eukalyptos o.m.a.
Paradoksalt at gå i en millionby og kun høre fuglesang og se de grå jordegern lege for vore fødder. Noget af en kontrast til den myldrende trafik, vi kom ud i på vej hjem til vort logi.Det gælder om at være vaks, når der kommer biler i susende fart ad seks vejbaner og man ikke lige ved, hvilken een, der er den rigtige. Nå, Benny er en habil chauffør og ved fælles hjælp kom vi sørme hjem uden at køre af sporet.
 

02-10-2005
Kl. 17.30
For sidste gang på denne tur lykkedes det os at finde  hotel/motelplads. For sidste gang, fordi vi bliver her til hjemrejse.
Hotellet her ligger fint som udgangspunkt til at gå på opdagelse i San Francisco. Det har ikke på turen på noget tidspunkt knebet med at finde overnatningsmuligheder. Ingen steder har der været meldt udsolgt når vi henvendte os.
Også i dag har vi været begunstiget af dejligt solskinsvejr. Tog i formiddags de sidste få miles langs kysten, hvorefter vi kom ind i San Francisco.  En meget flot indkørsel med udsigt over meget af byen og især den flotte hængebro Golden Gate Bridge. Passage af broen gemmer vi dog til en anden dag.
Istedet kørte vi lidt rundt i byens sydlige del, og de MEGET stejle gader.
Forsøger nu at vælge de seværdigheder ud vi helst vil se. Heller ikke her er tiden til at nå det hele.
-  o  -
Efter smuk tur langs kysten ad Highway One og et sidste kig til de mange surfere, der nød søndagen på bølgerne, nærmede vi os hurtigt San Fransisco. Jeg havde gruet for en osende storby , selv om alle bøger og turistbrochurer overgik hinanden i at lovsynge byens skønhed. Enten var vi heldige med at komme ind fra kysten, eller også er byen som beskrevet. Jeg mindes i hvert fald aldrig at have kørt ind i en by og bare sidde og sige: se nu der ! Små pastelfarvede huse med høje trappesten og et væld af blomster. Store alleer i efterårsfarver. Vi havde i forvejen udset os et hotel og sidder nu på 6. etage med udsigt over bugten og-oh fryd, vi skal være her i fire dage, så der er pakket ud for første gang siden turen startede.Ganske sjovt at se, hvad der gemte sig på bunden af kufferten. Benny kan fortælle videre om dagens forløb. Men jeg vil lige indskyde et kapitel om priser på mad, som jeg før har skrevet om hotelpriser, gælder det, at man sagtens kan spise sig  mæt for en rimelig pris. Her kommer lidt forbrugervejledning, hvis nogen af jer skulle få lyst at gøre turen efter!
eks. Morgenmad med røræg/bacon/kartofler/toast/ kaffe og isvand ca 7-8 dollar
        frokost: suppe eller salat ca 5-6 dollar
        middag : -steak el fisk el kylling  med tilbehør  ca.10-12 dollar.
Selvfølgelig er der restauranter med langt højere priser, men dette er et gennemsnit. Eneste problem, jeg allerede har omtalt, er de alt for store portioner. Vi blev så glade, da vi så der stod Seniormenu  på kortet,men ak, de var også store, så har vi prøvet at dele en ret (det må man gerne).
Som før omtalt, er det sørgeligt at se alle de overvægtige, men  i Santa Cruz og omegn var der mange, der motionerede: løb, cyklede, spillede Beach-volley og surfede og mit indtryk var, at der generelt  var mange, der prøvede at holde vægten nede. 


01-10-2005
Kl. 22.00
Vi er nu nået til Half Moon Bay. En lille by på Stillehavskysten vest for San Fransisco.
Har i dag haft en hyggelig og rolig tur langs kysten fra Santa Cruz. Har set grønne marker med grøntsager og pumpkins, vekslende med vüer udover kysten.Igen er markerne kun grønne hvor der er anvendt kunstvanding. Al omgivende beplantning er gult og afsvedent.
Kystlinien har været meget afvekslende. Stejle klippekyster med store sandstrande imellem. Mange steder muntrede masser af surfere sig i den friske vind og de høje bølger. Mange af surferne brugte kæmpestore farvestrålende drager, hvormed de ind imellem kunne hæve sig højt op i luften.

Naturbeskrivelser åh nej, ikke nu igen !! jo, men denne gang i det højere luftlag. Vi har rigtig mange gange set solopgange over bjergene og man skal være der, når det sker, for det går lynhurtigt, på ca. halvandet minut  er den fra at være et lille lysglimt helt oppe over horisonten. Stjernehimlen ser også anderledes ud og alle de kendte stjernetegn  er ikke hvor de plejer, selv den gamle måne har fra, at være fuld på starten af turen lagt sig helt ned. Så nu er det vist godt, vi skal hjem og få sat tingene på plads igen !
Til forskel fra alle de andre dage, var der i morges tæt tåge ved kysten, så vi tog det roligt, fik svaret på de mange søde og hyggelige mails fra alle jer, der følger os. Tak for det, det har været en stor del af turen, at kunne dele med jer.
Efter udcheckning fra vort lille paradis kørte vi ud på den lange bro, Benny omtalte i går. Her fik vi morgenmad på vores "stamcafe" altså, vi havde ganske vist kun været der i går, men servitricen, der ellers havde lynende travlt (her går folk ud med vennerne til brunch lørdag morgen) kom hen til os og sagde: today I have juice for you ! det havde hun ikke i går. Kan I efterhånden forstå, at jeg har tabt mit hjerte til et folk, der er SÅ broget sammensat, men altid har overskud til venlighed og et smil, det kunne vi danskere godt lære noget af.
Værten var af italiensk afstamning og jeg fik igen en af de mange stories, jeg vil samle senere..
Udenfor var der et stort træf af  Ford Thunderbirds fra halvtresserne, alle så blankpolerede, at  det var en fryd. Motorerne skinnede af krom og alle gyselige farver var repræsenteret. Tankerne kom hurtigt ind  på alle de film, man har set som ung, hvor helten og heltinden kommer racende med flagrende hår.Man er vel ikke gammel halvtresser for ingenting ?
Tågen lettede og  vi fulgte Highway one nordpå . Først i dag forstod jeg, hvorfor  denne rute bliver kaldt verdens smukkeste landevej. Vi havde masser af tid at standse op og se kysten og de kæmpedønninger, der slog imod den. Benny vil fortsætte her og fortælle videre.

 

30-09-2005
Kl. 14.15
På grund af stedets hyggelige og afslappede atmosfære, valgte vi i morges at blive nok en dag her på Motel Casa Blanca Inn i Santa Cruz.
Har derfor brugt dagen til ren hygge og afslapning. Mie er lige gået på stranden for at tage solbad.
Vi startede dagen med at gå ud på Santa Cruz Wharf. En kæmpe mole på træpæle ca 500 meter ud i vandet med forretninger restauranter og anløbsbroer. Herude lå der masser af søløver på pontoner og trækonstruktioner, og man kunne komme så tæt på at man kunne røre dem.
Vi fandt en dejlig morgenmadsrestaurant med udsyn over bugten med den smukke kyst i baggrunden.
Tilbage på motellet tog vi bilen og kørte et par kilometer ud til Lighthouse Field State Beach.
Vi havde i kikkerten set at der var surfere derude.
Ganske rigtigt! Da vi kom derud, lå der nok hundrede surfere i vandet på deres brædder og ventede på de store stillehavsbølger der kom rullende skråt ind mod kysten. Flot syn! Mange af surferne var virkelig dygtige.


29-09-2005
Kl. 21.30
Som omtalt nedenfor deltes rejseholdet i dag op i to grupper. Barbara og Inge overtog en anden lejebil og kørte, så vidt vi ved, ind i landet igen mod Yosemite Nationalpark. Mie og Benny fortsatte op langs Stillehavskysten som oprindelig planlagt. Heraf følger, at dagbogen fremover kun dækker vore (M + B's) oplevelser.
Efter en tur i lufthavnen Monterey Bay kørte vi en tur langs kysten i Monterey for endnu engang at  opleve havodderne, pelikanerne, sælerne og søløverne. Her på kysten får disse dyr åbenbart lov at leve uantastede, således at de derfor heller ikke frygter mennesker.
Senere på dagen i Moss Landing længere oppe ad kysten så vi havoddere lege i havnebassinet mens en stor flok sæler solede sig på en sandbanke mindre end 35 meter fra molen.
Her i Santa Cruz, hvor vi fandt et hyggeligt motel helt ned til strandkanten, hører og ser vi også søløverne i vandet. Til tider meget tæt på de badende.

Med
  Stillehavets dønninger og palmernes sagte susen lige uden for vore vinduer er vi nået til det, jeg (Mie) vil kalde Shangri La. Efter den lange "ørkenvandring" undskyld udtrykket, er det en hvile for sjæl og krop at man kun kan høre naturens lyde og kigge ud på et solbeskinnet hav og en kridhvid strand. Temperaturen er behagelig, som en sommerdag hjemme ! En meget forkølet søløve "gør" i vilden sky, men pyt. Rejseholdet har delt sig, så vi er taget mod nord langs Highway One. Fra Monterey var der ingen bjerge vi skulle rundt om, så vi var mange små afstikkere fra vejen for at se på de mange sæl-og søløvekolonier, der også blev beskrevet i går. Vi passerede forbi mange marker, med både maskiner og folk i massevis. Der høstes bl.a. Artiskok, jordbær, pumpkins o.m.a.
I byen Santa Cruz fandt vi kystvejen, der går langs stranden. Fandt hurtigt lille hyggeligt motel. De næste linjer er for piger, så, mænd, spring det over ! Altså : efter i mere end en måned at have boet på hotelværelser, der uanset prisleje, er så anonyme, eneste forskel er farven på tæpper  og gardiner, står man pludselig i et værelse med hvide blondegardiner, råhvide kurvemøbler og dejlige pastelfarver, ved vinduet to hvide medaljonstole med
blomstret stof, alt afstemt efter det skønne Wiev udenfor. Der er alle faciliteter, pris : 88 doll. - seniorreduktion!
Stik den, Skjern !

 
28-09-2005
Kl. 17.30
I dag har vi holdt fridag m.h.t. kørsel.
I stedet har vi bevæget os rundt lokalt i Monterey. Har været langs kysten af Monterey Bay og set Aquarium, Fichermans Wharf, pelikaner, søløver, sæler og havoddere.
Akvariet især var meget spændende. Bassiner i op til 2 - 3 etagers højde, med alverdens fisk, dyr og planter.
Udstillingsarealer var bygget ud over vandet, således at også den ægte natur indgik. Her svømmede sæler og havoddere frit rundt, foruden naturligvis alle søfuglene.
Videre ud langs kysten lå sælerne også og solede sig på stenene uanfægtet af bilerne og folk der gik langs stranden.
På Fischermans Wharf svømmede søløverne rundt i Havnen, foruden at der lå en mængde og solede sig på den udvendige mole. Ikke just noget lydløst dyr. De kunne høres på lang afstand.
 

27-09-2005
Kl. 21.15
Efter en lang dag er vi nu nået til byen Monterey på Stillehavskysten.
I formiddags nåede vi frem til Stillehavet, efter at have kørt 4496 miles (ca 7.150 km) fra NewYork.
Kom ned til Morro Bay fra San Luis og kørte ind på Highway 1 der løber langs vestkysten af USA.
I San Simeon besøgte vi Hearst Castle. Et slot bygget højt oppe, med udsigt over stillehavet, af den amerikanske mangemillionær og bladkonge William Hearst. Slottet er så stort og pompøst, at det i dag er en stor turistattraktion.
Efter bustur og rundtur kørte vi videre ad Highway 1, der herfra nu nærmest er anlagt på klippehylder langs kysten.
Den ene panoramaudsigt afløste den anden. Enkelte steder sås søløver på stranden og masser af pelikaner.
Så iøvrigt for første gang i dag en Kolibri.
Ved 18-tiden nåede vi frem til BestWestern-hotellet her i Monterey, hvor vi bliver to nætter.
Morgendagen er nemlig afsat til et besøg i Monterey Bay Aquarium.
 

26-09-2005
Kl. 20.05
I dag er vi kommet et godt stykke længere mod vest. Befinder os i byen San Luis Obispo, og der er kun ca 20 miles i luftlinie tilbage til vi når Stillehavskysten. Har kørt hele dagen, ca 250 miles, ad vej 58 fra Barstow over Bakersfield hertil. Meget af vejen gik gennem øde områder, med bjerge og store gule udtørrede græssletter. Der har været meget langt mellem beboelser og tankstationer. Og kun enkelte andre trafikanter i ny og næ.
Enkelte steder undervejs har vi dog også set farme med frugttræer og bomuldsmarker. Det er vores indtryk at det er steder hvor der har været adgang til vand til kunstvanding, idet landskabet iøvrigt har været meget udtørret.
Byen her, San Luis Obispo er den første lidt større by vi mødte på vej ned fra bjergene. Her i denne del af byen er der utrolig flot, med mange flotte blomster, hoteller/moteller og parkanlæg med eksotiske planter.


25-09-2005
Hej alle vore læsere af dagbogen !
Tusind tak for søde mail med hilsener og kommentarer til turen, der ligger til os, når  vi er" på".
Der er især to spørgsmål, der går igen:1: hvordan får I bearbejdet de mange indtryk 2:og hvordan klarer I strabadserne. Det vil jeg (Mie) prøve at svare på.
1 : Vi får ikke de mange store oplevelser  " på plads", de ryger ind på harddisken, både vores egen indre og den  "blærbare" , så kan vi de lange, mørke vinteraftener redigere ferieminderne.
2:  For det første ville denne tur ikke kunne lade sig gøre uden vore to dygtige og erfarne chauffører. De lader sig hverken hyle ud af  evt. kilometerlang kø på Highway eller ind- og udfletninger

gennem de store vejanlæg med 6- sporede veje.
For  det andet skal vi jo hverken  købe ind eller lave mad. Vi  bor og spiser godt, vælger steder med pool, så vi kan få en svømmetur, de lækre, hvide håndklæder efterlader vi bare. Ingen husmorpligter !
På cafeer og restauranter har vi en tjener på hver finger. Her er ingen sure miner, selv om vi kun bestiller isvand til maden.Flere gange i løbet af måltidet kommer de hen og spørger om vi er tilfredse.
Selvfølgelig er vi trætte efter en lang dag ,
men vi sørger for en god nats søvn og kan stå op hver dag ,hvor ens krop fungerer, ja, hvor svært kan det så være ?

Kl. 18.15

Efter nok en spændende dag er vi nu nået frem til byen Barstow i udkanten af Mojaveørkenen.
Første punkt på programmet i formiddags var Hoover Dam. Et imponerende bygningsværk, der indtil for få år siden var verdens største dæmning. Der var guidet rundvisning således at vi både så den 200 meter høje dæmning oppefra, samt var nede i bunden og så nogle af de store turbiner.
Efter Hoover gik turen videre mod sydvest gennem Mojaveørkenen.
En meget interessant tur. - Men ensom i ørkenen, følte vi os bestemt ikke. Interstate 15 var som holbækmotorvejen mod København en hverdagsmorgen. Vi undrede os over hvor alle disse mange biler kom fra, og skulle hen? I Danmark er vi jo vant til at trafikken søndag eftermiddag går mod byerne fra kysterne. Her var det mest omvendt. Las Vegas blev nævnt. Men at så mange mennesker skulle tage til Las Vegas i weekenden lød ikke særlig sandsynligt.
Efter svipturen op gennem Utah er vi nu tilbage ved Interstate 40 (Route 66) og dermed også jernbanen der går tværs over USA. Den har vi fulgtes med meget af vejen.
Må konstatere det er utrolige mængder gods der fragtes tværsover.
Foruden de mange truck's, der tidligere er nævnt kører der med få minutters mellemrum døgnet rundt, lange godstog ad jernbanen.
3 - 4 - 5 lokomotiver  med kilometerlange rækker af godsvogne. Her i eftermiddag talte vi et af dem. 5 lokomotiver med 120 godsvogne!
I  morgen sætter vi kurs mod Bakersfield og håber at ramme Stillehavskysten et sted mellem Los Angeles og Monterey.

24-09-2005

Kl. 21.00
Så er vi tilbage på motellet, efter at have været til byfest.
Fik et tip i Receptionen om, at byen i aften, holdt den årlige oktoberfest kaldet Wurstfest.
Gik efter mørkets frembrud ud på gaden og fandt hurtigt ud af hvor festen holdtes.
En større plads hvor de tilstødende gader var spærret af for trafikken.  På en opsat scene spillede et lokalt orkester festlig musik, mens børn unge og voksne dansede til. Næsten alle havde købt farvestrålende lyskæder, som blev anvendt på alle mulige måder. Halsbånd, hårbånd, armbånd, kasteringe o.s.v.  o.s.v. Selv hundene havde dem på.
Efter et par lidt kølige dage, er temperaturen nu steget igen, således at aftenen er dejlig lun.
Kl. 18.15
I dag nåede vi nok ca. 150 miles længere frem på ruten.
Fandt motelplads i Boulder City, ikke ret langt fra Hoover Dam.- Som vi beser i morgen.
Boulder City er som Cedar City, en pæn lille provinsby med pæne gader, fortove og palmetræer langs gaden.
Tidligere i dag passerede vi gennem spillebyen Las Vegas.
Stillede bilen for at gå tur i byen og fandt ind på California Hotel Casino. Et kæmpekompleks i flere etager på begge sider af gaden med gangbro imellem. Flotte bygninger i gammel stil og med mængder af bippende  og blinkende spillemaskiner, samt spilleborde, på alle etager. Selvom det var først på eftermiddagen lørdag, så var der mange mennesker i gang med alskens spil.
Men bedst af alt, der var en restaurant, hvor vi for bare 11 dollars fik en frokostbuffet der  sagde sparto til alt hvad vi ellers har set madmæssigt. Mie talte 78 retter plus salaterne. Derudover alskens lækre kager og desserter.
Så vi tog for os (Undskyld Lisbeth! - Om du ser det her) og nød både maden og de flotte omgivelser.
I formiddags kørte vi fra Cedar City gennem flotte bjerge og kom fra skov ud i ørkenområde. Mere bart, hvad vegetationen angår, end vi hidtil har set. Så også i dag de første store kaktusser, nok 2 - 3 meter der stod spredt i landskabet.
I morgen, efter Hoover Dam, kører vi videre vestpå gennem Mojave-ørkenen.
Har nu kørt over 4000 miles (6400 km) og mangler kun ca. 200 miles i at nå Stillehavskysten.

23-09-2005
Kl. 21.00
Har lige været et smut i byen for at få sendt dagbog og billeder fra i går afsted.
Motellet i morges havde ikke internetadgang. Best Western, som vi bor på nu, påstod de havde, men kunne ikke få det til at virke, skønt de gjorde en ihærdig indsats, med to recptionister samt telefonsupport på sagen.
Da det ikke lykkedes efter en times forsøg, kunne de dog oplyse om en mindre Cafe lidt henne ad gaden, hvor der måske var mulighed. Og ganske rigtig, på 5 minutter var det hele klaret, med opdatering af hjemmesiden og udveksling af E-mails.
Så vi må konstatere, at hvis moteller/hoteller/cafeer o.s.v.har deres udstyr i orden, så virker det hele let og elegant.
Selvom man siger USA er computerens hjemland er det ikke indtrykket, at personalet ved ret meget om disse ting. Udstyret er tilsyneladende sat op af diverse tele-udbydere, og får derefter åbenbart lov at passe sig selv, de fleste steder.
Nok om det! - Vi begyndte dagen med at køre ud til Bryce Canyon. Efter Grand Canyon og Monument Valley regnede vi egentlig ikke med at noget kunne dupere os mere.
Men igen blev vi den ene gang efter den anden på turen, stumme af forbløffelse over alle disse forunderlige klippeformationener.  Masser af fotos blev taget, men desværre er fotos af sådan natur jo ingenting mod at se det i virkeligheden.
Efter nogle timer i Canyon'en satte vi igen kursen vestover, gennem flot bjerglandskab med nåletræer, og er nu havnet i Cedar City. Vel nok den pæneste USA-by vi har set til nu. Pæne gader med blomsterarrangementer og fortove.
I morgen kører vi på Interstate 15 mod Las Vegas, der ligger ca. 150 miles mod sydvest. På vejen dertil  kan vi indenfor få timer nå at være i 4 stater nemlig, Utah, Arizona, Nevada og Californien.
 

22-09-2005
Flere af vore læsere af hjemmesiden har spurgt, om det er dyrt at bo herovre. Det vil jeg ( Mie ) prøve at svare på.
Nu skal der jo meget til at ryste en dansker, hvad priser angår, så jeg satte fra start en norm, der hed, at når vi nåede op på, hvad det ville koste at overnatte på Skjern Missionshotel (undskyld Skjern, måske er der slet ikke et sådant derovre) så skulle vi sætte fordringerne ned. Efter at have boet på snart sagt alle kategorier, fra  små, beskedne truckermoteller til luksusdito med alle tænkelige faciliteter, har vi endnu ikke ramt dette loft.
Mere seriøst:
Inden turen besluttede vi, at vi ville  finde overnatning i god tid, senest ved 16 tiden.
Efter mere end 2 ugers forløb har vi endnu ikke været ude for, at der ikke var plads på det sted, vi gerne ville bo på. Det er uden for den egentlige turistsæson og det er vort indtryk, at enddog mange hoteller kun er lidt eller delvis fyldt op. 
Og nu til  priserne: På de mindste helt ude ved Highway  kan man overnatte for ca. 40 doll. pr dobbeltrum. På gode mellemklasse moteller, f. eks. Best Western kæden koster det ca. 6o doll.
plus morgenmad  og på luksusmotel, som Holyday Inn måtte vi op på den formidable sum af 117 doll. pr. rum.
Lige nu sidder jeg i min bjælkehytte med åben dør og køer og heste græssende udenfor helt uden ekstra betaling. Så sig ikke, at vi prøver andet end det gængse.
I må selv regne om til dk, det er jo ikke et helt sevice center her. Hej og ha det godt. 

Kl. 16.30
I dag har vi mest været på landevejen. Har kørt godt 200 miles og har booket os ind på et lille hyggeligt motel i Hatch, kort før Bryce Canyon.
Værelserne er  små bjælkehytter. Godt indrettede, med de vanlige faciliteter.
Vejen hertil var mestendels ørkenlandskab. Men også i dag med mange smukke naturscenerier vi måtte ud at fotografere. Det sidste stykke før byen her dog lidt mere frugtbart. Foran hytten her står mange store løvtræer i smukke efterårsfarver, med røde klipper i baggrunden.
Vejret har været flot klart. Og en behageligere temperatur end den foregående del af turen
I Morgen fortsætter vi ind i Bryce Canyon der ligger få miles herfra.

21-09-2005
Kl. 21.30
Efter turen til Grand Canyon i går, troede vi egentlig ikke der var mere, der kunne dupere os nævneværdigt.
Men vi er blevet klogere. Monument Valley overgik langt vore forventninger. Disse enorme stenkolosser der rager op i landskabet, virker kolossalt overvældende på nærmere hold. Enkelte steder kunne man godt blive nervøs for, at nogle skulle vælte, eller at der skulle falde flere af de store sten ned, der lå langs foden. Vores, egentlig ret store bil, ville jo så kun være som en sardindåse under en bulldozer.
Vi lagde ud i morges med at køre nordpå fra Flagstaff.
Efter ca 175 miles kørsel var vi ved 13 tiden nået frem til en lille by, Kayenta nær grænsen til Utah.
Her reserverede vi plads på et Holiday Inn motel, således at vi, resten af eftermiddagen, kunne køre rundt i Monument Valley, uden at spekulere på, om der nu var overnatningsplads at finde i nærheden.
Vejen herop er gået gennem ørkenområde med sparsom plantevækst.
Enkelte huse, beboelsesvogne og småbyer hist og her.
Næsten alle huse vi har set undervejs ser triste og slumagtige ud.
Befolkningen vi har mødt undervejs og her ser ud til, overvejende at være af indiansk afstamning.
Vejret har i dag, til en afveksling, været let skyet. Og vi fik en lille byge sidst på eftermiddagen.
Tornadoen der er på vej mod Texas er vi heldig vis langt væk fra nu.
I morgen kører vi lidt tilbage mod syd, og derefter over mod Page, Colorado-floden og Bryce Canyon.
 
20-09-2005
Kl. 19.00
Så er vi tilbage på Motel Ramada, Flagstaff igen efter en fantastisk dag langs Grand Canyon.
En 160 miles lang tur, hvor vi har kørt gennem nåleskov og sletteområde, med mængder af gule blomster, for pludselig at stå ved kanten af denne enorme kløft, Coloradofloden gennem millioner af år har skåret gennem området.
Kørte ca 40 miles langs kløftens sydlige kant med mange udsigtspunkter, det ene flottere end det andet.
Ved udkørslen fra Nationalparkens østre ende havde landskabet ændret sig til ørkenagtigt. Det holdt sig næsten til vi var tilbage i Flagstaff.
I Morgen tager vi en afstikker nordpå til Monument Valley og Bryce Canyon.

19-09-2005
Kl 21.00
I  fortsættelse af  dagbogen, vil jeg (Mie) komme lidt ind på  de forskelligartede mennesker, vi møder på vores vej gennem staterne.Det er jo ikke natur alene, og da det altid har haft min store interesse at samle på "Stories" er jeg i sandhed kommet et sted, hvor folk glad og gerne fortæller, hvor de stammer fra. Pt. er vi jo i nærheden af de store indianerreservater og det spores tydeligt i både udseende og klædedragt. F.Eks. spiste vi en aften på en saloon,hvor ejeren kom hen og fortalte mig om alle de gamle ting, der hængte rundt omkring.Han kom selv fra Navaho-stammen. 
Bare man viser den mindste smule interesse,får man  meget at vide. At mit engelske sprog er mangelfuldt, spiller åbenbart ikke nogen større rolle, de anstrenger sig for at jeg kan forstå, hvad de fortæller mig og ellers siger jeg :
slowly, please. Så griner de og sætter tempoet ned.
Ved den klippehule, der er omtalt ovenfor, stod vi og talte sammen på dansk, da en amerikansk mand kom over og  spurgte: Are you danish ?  og så kaldte han på sin kone, der talte et fint dansk, hendes mor var fra Blåvand.
Under samtalen spurgte  hun, om vi kunne huske  Kaptajn  Carlsen  med " det skæve skib",for hun var nemlig hans datter! 
Ved middagen i aften  ville den unge servitrice vide, hvor  vi kom fra og så viste hun, at hendes halssmykke var en gammel dansk femkrone, hun havde fået af en ven, der havde været udvekslingsstudent i Danmark.
Ja, der blir noget at samle op på, når vi engang vender hjem. 
Til jer alle, der trofast følger vores færd på hjemmesiden vil vi sige en stor tak for "supporten" det er både glædeligt og  overvældende, at I  " er med på turen" og sjovt, når vi finder et sted hvor l----- virker, at der ligger kommentarer og  kærlige  hilsener til os.

Kl 17.45
Vi er nu ved at nærme os det vi tror bliver turens højdepunkt, nemlig Grand Canyon.
Er nået frem til byen Flagstaff, og har fundet et Motel, hvor vi har bestilt to overnatninger.
Det er så meningen at vi i morgen tager en rundtur langs den sydlige kant af GC.
En tur på ca. 200 km. + div. afstikkere.
I dag var turens mål Montezuma Castle National Monument.
En ubeboet fortidsby der var bygget ind i klippehuler høj oppe på en bjergside.
Ikke noget særligt i sig selv, men meget interessant at læse og høre om byen og beboernes liv igennem mange hundrede år.
Igen i dag kom vi gennem meget smuk og imponerende natur. Foruden at vi kom rundt på en del mindre veje, så vi kunne se hvordan folk bor og lever i de små byer og landsbyer i dag.

18-09-2005
Kl. 18.30
Efter nok en god dag på landevejen, og med smuk natur og seværdigheder, er vi nu installeret på hotel Bell Rock i Sedona, ca 50 mil syd for Flagstaff. Vi har taget denne afstikker mod syd, for imorgen at besøge en , Nationalpark,Montezuma Castle Monument Nationalpark.
Hotellet vi bor på her er flot og velindrettet, meget smukt beliggende, med flotte røde klipper i baggrunden. Og vi har allerede været en tur i svømmepølen.
I dag besøgte vi Meteorkrateret i Arizona.  Et meget interessant naturfænomen, med et 1.2 miles bredt krater, efter et meteornedslag for 40-50.000 år siden. Derudover var der museum, rundvisning og filmforevisning omkring fænomenet meteornedslag.
Fra Flagstaff mod syd skiftede naturen fra ørken til nåleskov, med flotte røde fjeldpartier ind imellem.
Vi er siden i morges kommet ca. 80 miles længere mod vest.

17-09-2005
Kl. 18.15 (18/9. kl. 03.15 dansk tid)
Så fik vi lagt nok en time til dagen, således at vi nu er ni timer bagefter jer derhjemme i danmark. Det er faktisk en fordel at køre fra øst mod vest, og således kan nå lidt mere, med en time ekstra i ny og næ.
I dag nåede vi til Holbrook, ca. 50 miles inde i Arizona. Vi har nu kørt 2838 miles = 4.500 km.
Startede turen i dag med at køre lidt tilbage mod øst i Gallup, ad den gamle Route 66, der stadig er hovedgaden i Gallup.
Man fornemmede stadig stemningen fra "De gode gamle dage."
Vi var inde at bese El Rancho Hotel og Motel. Betegnet som National Historical Site. Bygningerne var fra 1937 og var utrolig godt vedligeholdte uden at ødelægge noget af det gamle. Se selv
http://elranchohotel.com
Var igennem Painted Desert og Petrified Forest Nationalparkerne. Et fantastisk skue, ørkenlandskab i mange farver og formationer, Og senere, de forstenede træstammer der lå spredt rundt i ørkenen. Mange så naturtro at man måtte røre dem for at tro på de var af sten.
Er nu installeret på et Best Western motel. Har fundet ud af de har en god standard. og mestendels internetforbindelse. Her i Holbrook var vi på med det samme, helt efter bogen. På det i går varede det lidt før vi fandt ud af, vi måtte ned og sidde i Receptionen for at få forbindelse. Til gengæld kunne vi så, for første gang, bruge Skype-telefonen, så vi fik snakket lidt med nogle af jer derhjemme.
Har lige været en tur i swimmingpoolen og er nu klar til at gå ud og spise aftensmad.

16-09-2005
Kl. 17.15
Dagen i dag startede med at vi kørte sydpå til et indianerreservat der lå nogle miles syd for Interstate 40.
Forinden var Benny dog lige tidlig ude, at tjekke bilen samt tage nogle fotos af solopgangen over ørkenen.
Fik her at føle hvor koldt det kan blive i ørkenområder om natten. Til trods for 30 - 35 graders varme om eftermiddagene,var morgenbrisen bidende kold. Så det var med at komme indenfor i en fart igen, når man kun var iklædt shorts og let skjorte.
Naturen omkring reservatet var et fan
tastisk skue.
Overalt i området, flotte klippeformationer. Ovenpå en af dem lå så byen.
Der var guidet rundvisning. I dag går der en meget stejl vej op på klippetoppen, som kun de lokale må bruge .Tidligere gik hestene ved foden af klippen.(foldene var der stadig) Hvorefter menneskene så selv måtte klatre op med byggematerialer, vand og landbrugsvarer dyrket på markerne nedenfor klippen.
Desværre var fotografering i området strengt forbudt. - Selv lommekikkerten måtte deponeres!
Efter rundvisning og en kop kaffe kørte vi de ca 50 miles til Gallup, hvor vi er nu, på et Best Western Hotel. (Igen uden trådløs internet.)
Også i dag imponerende natur, med pan
oramaudsigter. Efterhånden mere markant klippelandskab, hvor farverne på turen i dag skiftede fra gråbrun til rød her i området.

15-09-2005
Flot solopgang over prærien. Farvel til vores flinke hotelvært, der nærmest har stået på hovedet for os. Han har agiteret ivrigt for et naturfænomen " The blue hole" et af naturens undere: en pool på 81 fods dybde, safirblåt vand og fra denne dybde  "pumpes" 3.000 gallons vand op pr. minut. Et eldorado for dykkere.
I må selv regne efter, hvad det svarer til i danske tal, noget skal I jo også gøre selv !!!!
Videre ad route 4o gennem smukt landskab til byen med det halsbrækkende navn, hold jer fast:Albuqerque, hvor vi ser : Old Town, som efter beskrivelsen skulle være gamle indianerhuse, men som viste sig at være fyldt med alskens tingeltangel. Vi går i stedet ind på cafe med hyggelig gårdhave, en såkaldt Patio med vinløv som tag, rislende vand akkompagneret af guitarist, der spiller spansk musik. Vi får lækker mexikansk mad, vi må jo smage på specialiteterne, men vi sætter dog grænsen ved klapperslangekød.
Videre til Botanic Garden og Akvarium, hvad det sidste angår kunne de lære en del af  Nordsøakvariet, men et par hajer fik vi da set.
Vi fortsætter gennem dramatisk landskab  med klippeformationer som rene skulpturer.
For første gang siden turens start ligger hoteller og moteller ikke på stribe. Faktisk må vi ned ad to Exit uden resultat.
Endelig når vi frem til mega-stort hotel midt på prærien.  Her er også Casino med spilleautomater OVERALT.
Ved indtjekning får vi at vide, at alkohol, kæledyr og skydevåben er strengt forbudt, hvilket får Benny til at udbryde: Gider vi så bo her, når vi hverken må drikke eller skyde !
Vi passer på formuen, men går rundt og ser alle de spilleglade ved rouletten, Black Jack og  mest enarmede.
En stor bankohal er her også, men mest af alt : de mest spøjse typer er repræsenteret og nu ser vi et helt nyt fænomen, der pulses smøger på livet løs.

15-09-2005
Kl 18.45
Så nåede vi endnu et par hundrede miles mod vest på vores færd.
Har haft en dejlig fredelig dag med solskin, og vi har som vanligt haft tid at nyde køreturen, landskabet og forskellige seværdigheder undervejs.
Fra det flade prærieland er vi nu kommet til ørkenagtigt bjerglandskab.
Der er blevet langt mellem beboelserne, og de der er, er næsten kun til at betjene de vejfarende.
Derfor slog vil til da vi ca. 40 miles vest for Albuquerque fandt frem til Sky City Casino Hotel.
Et pænt flot hotel med spillecasino, lidt dyrere end dem vi har boet på hidtil.
Nu er vi klar til aftensmad og senere ser vi måske på spillecasinoet, der allerede ser ud til at være velbesøgt.
Igen i dag fik vi forlænget dagen med en time ved passage af en tidszone.

14-09-05
Efter en god nats søvn i Amarillo, forlod vi byen efter morgenmaden, ud på 40 vest og videre gennem Texas.
Det er et enormt stort kvægland, hvor man ser kvæget gå på prærien, mellem buske og træer. Når man kigger ud over prærien er det engang imellem svært at se hvad der er køer og hvad der er træer. Der er også store marker som er høstet, og nu bliver forberedt til næste afgrøde, men vi har ikke set hvad det er, de har på markerne, måske majs? Landet er meget fladt og du kan se enormt langt, ind imellem kan man skimte nogle små huse, så jeg vil sige: det er det lille hus på prærien.
Vi kørte nu mod New Mexico som er stat nr. 8 vi besøger. vores vej gik ad 66 til en lille by der hedderTucumacari. Det er en gammel by, som fansene af rute 66 føler er noget helt fantastisk at besøge. den er 2miles lang og 2 gader bred meget slidt og brugt, mange hoteller/ moteller, vi fik set den og kørte videre mod en by der hed Santa Rosa hvor vi ville finde et hotel.
Igen skiftede vores landskab, nu blev det til bjerge, bjergkæder, med enorme græssletter imellem, på steder igen et udsyn mod horisonten som lå milevidt fra vores bil. Det er så fantastisk en oplevelse at se ud på landskabet at det ikke kan beskrives, men nu bliver det også mere øde, men stadig med smukke blomster langs vejen.
Sidst på eftermiddagen kom vi til et Best Western hotel, slog os ned der og kunne på det sted få vasket vores tøj, imens maskinen kørte hoppede vi i svømmepølen så da alt det var overstået, duftede både tøj og mennesker godt, da vi skulle ud og spise. Vejret 20-25 gr. kørte 178 miles.


14-09-2005
Kl. 07.00
Benny var tidlig oppe( kunne ikke sove længere) og gik en morgentur med PC'en. Ca. 500 m. længere henne ad gaden lå nemlig et Best Western motel. Da vi tidligere havde været på nettet via BW skulle det lige prøves om der var forbindelse der. Blev godt modtaget i Receptionen, budt ind på en kop gratis kaffe i morgenmadsrestauranten samt lov at sætte sig der med PC. Det trådløse fungerede helt efter bogen og hjemmesiden blev igen opdateret og posten hentet/sendt.
På motellet vi var ankommet til aftenen i forvejen var der nemlig ikke trådløs.
Kl. 18.30
Dagsturen i dag startede i byen Amarillo hvor vi kørte rundt efter morgenmadsrestaurant og et supermarked. Derefter satte vi kursen vestpå udover prærien for at støde til Interstate 40 som det nu kunne falde for. Efter nogle miles kørsel på mindre og kurvede veje begyndte det dog at knibe med retningsansen.
I modsætning til de andre dage på vores tur var der i formiddags tæt skydække.
Så vi måtte i bagagerummet og have fat i kompasset for at være sikker på at komme mod syd for at ramme 40'eren.
Det lykkedes heldigvis til slut og vi sluttede os igen til den kværnende motorvejstrafik.
Som de to foregående dage dog med en afstikker ad Historic 66. I dag gennem byen Tucumcari. Også her en masse at se om good old days. Men meget i forfald fordi trafikken suser udenom ad den nye vej.
I dag nåede vi  fra prærien i Texas til nu, nærmest ørken i New Mexico. Er nået til den lille by Santa Rosa, ca. 60 miles inde i NM.
Har været ude at botanisere lidt. Men de få planter der står i jorden her er  gennemgående ret ubehagelige at have med at gøre. Selv en uskyldig udseende græstue kunne have sylespidse bladender.
I dag har vi igen fået en time lagt til dagens længde.
Formiddagens skydække forsvandt, og solen skinnede igen som de andre dage. Temperaturen er dog faldet en 5 - 10 grader, hvad der absolut er en behagelighed.

13-09-2005
Kl. 23.00
Da vi tidligere på aftenen gik ind på motellets reception, for at høre om spisesteder her lokalt, fik vi at vide, at der var et af restauranterne i nærheden der gratis hentede og bragte deres gæster i limousine. Vi tog mod tilbuddet og få minutter efter kom der en kæmpestor Cadillac med chauffør med cowboyhat og hentede os.
Vi blev kørt til en stor prangende restaurant udsmykket med alskens western- og cowboyting.
Indenfor var et 5 mands orkester i fuld gang med musikken. Orkester, tjenere, servitricer og mange af gæsterne var klædt som cowboys. Festlig Westernmusik lokkede mange på dansegulvet, og ind imellem optrådte professionelle dansere.
Festlig stemning og glade mennesker! Altså noget helt andet end den restaurant vi havde besøgt aftenen i forvejen. Så Mie bestilte en flaske rødvin og gav den fødselsdagsmiddag vi gik glip af aftenen i forvejen.
Kl. 18.30
Fortsatte efter morgenmaden i morges ad Interstate 40, som vi i går kom ind på efter Oklahoma City.
Efter ca 15 miles kom vi til en mindre by, Clinton, hvor der var en af de bedste af de mange Route66-museer.
Vi blev ikke skuffede. Virkeligt godt museum, med udstillinger om rutens historie og bygningen af vejen. Guidning og filmsforevisning.
Bagefter kørte vi nogle miles på den gamle del af vejen, der på denne strækning løber,  nogle få meter fra den nye motorvej.   Derfor nærmest ikke i brug mere, men med de gamle smalle spor og broer bevarede.
Først på eftermiddagen passerede vi grænsen til Texas, hvor landskabet ændrede sig mere og mere til prærielandskab med vidt udsyn.
Mestendels græs og vildtvoksende mindre planter. men enkelte steder store marker med kæmpestore vandingsanlæg.
Nu har vi fundet ind på et motel i Amarillo, ca. halvvejen til New Mexico, som vi sætter kurs imod i morgen.


12-09-2005
Startede dagen med at synge fødselsdagssang for Mie. Efter en meget solid morgenmadsbuffet begav vi os afsted fra Mount Vernon(Missouri)for at finde route 66, som vi så længe havde drømt om. Landskabet begyndte at skifte karakter fra landbrugsland( majs og bønner) til græsland med hjorde af køer, både brune, sorte og lyse. De havde som regel en lille sø at køle sig ned med, det er nemlig stadigvæk meget varmt. Der stod de i vand til brystet og svalede af. Ellers består landskabet af enge med spredte grupper af træer, mest løvtræer og indimellem enebærbuske. Langs highwayen er der mange rovfugle. De får sig nogle nemme maltider, der er nemlig rigtig mange døde dyr på vejen. Grøftekanterne står smukt med gyldenris(har fulgt os helt fra Pennsylvania) og mange andre blomster, som det er svært at definere i forbifarten. Ved Joplin krydsede vi grænsen til staten Oklahoma, fulgte highway 44 og stødte så ved Vinita på" the real stuff" Route 66 også kaldet Amerikas motherroad. Faktisk var routen her kun en smal tosporet vej og det er af nostalgi at man følger den, highwayen løber lige ved siden af. Men man har selvfølgelig mulighed for at stoppe op og se sig omkring. Route 66 er kun delvis bevaret, mange steder løber den sammen med highwayen. Kørte videre forbi Oklahoma by, kæmpestor og med mange ind og udfletninger, man skal holde ørene stive, for ikke at havne det forkerte sted. Fandt sidst på dagen et dejligt Best Western motel med svømmepøl for natten i byen Weatherford.

12-09-2005
Kl. 23.00
Fandt ved 17-tiden ind på et Best Western motel i Weatherford ca. 40 miles vest for Oklahoma.
Har i dag kørt ca. 200 miles, fra Springfield i Missouri, igennem Oklahoma, og nærmer os nu Texas.
Mestendels har vi kørt på Interstate 44 (Motorvej) Men de ca 40 miles har vi kørt på den parallelt løbende Route 66.
Lidt mere fredeligt end den hektiske motorvejstrafik.
Dagen startede med at Inge og Barbara sang fødselsdagssang for Mie. Dernæst fælles morgenbord med små danske flag i nærmeste morgenmadsrestaurant.
Her til aften var det meningen at vi skulle fejre fødselsdagen med en god middag og lidt rødvin. Her i "Bibelstaterne" er det imidlertid meget svært at få serveret vin og spiritus.Og da betjening og renligheden i den valgte restaurant ikke var særlig god, udsatte vi det til en anden gang.
Gik istedet tilbage til motellet og delte en flaske medbragt rødvin ved svømmepølen, i den lune sommeraften, mens cikaderne sang i træerne.
Til gengæld var vi i dag heldige at der var internetadgang fra motellet. Mie var rørt til tårer over de mange fødselsdagshilsener. Og vi fik sendt/modtaget mails og opdateret hjemmesiden.
 Er nu klar til at gå i seng, for at være udhvilede, før den videre færd mod vest i morgen.

11-09-2005
Kl. 21.45
Vi har indtil nu været heldige, at der er rigtig gode senge, hvor vi bor. Samtidig med at der ikke findes noget særligt natteliv, bidrager det til, at vi trods de mange oplevelser er rimeligt udhvilede, når vi starter  på en ny dag.
I dag har vi kun et punkt på ønskelisten, før turen går mod vest igen. Botanical Garden i St. Louis. En meget smuk have med  eksotiske planter, sjældne orkideer, bassiner med  farvestrålende åkander.  Herligt at gå og nyde syn og dufte . Vi oplever, at folk her gennemgående har en pæn optræden. Vi har endnu ikke mødt fulde og ubehagelige mennesker. Måske kan det hænge sammen med den endog meget strikse alkoholpolitik, der hersker.
På mange af spisestederne kan vi end ikke få en lys øl !!
På de moteller langs Highway, hvor vi har boet flere gange, er det truckerfolk, der selvklart ikke må drikke.
Efter botanisk have tog vi et gevaldigt antal miles. Kørte i morges fra staten Illinois, gennem Missouri og er tæt på grænsen til Oklahoma. Vi er ca. halvdelen af ruten nu.
Da der ikke er så meget at fortælle om køreturen vil jeg bruge lidt tid til at fortælle om amerikanske madvaner.
Overalt får man serveret megaportioner, vi har forlængst fundet ud af at dele. Alligevel er det for meget. Det er helt klart, at landet om ganske få år får et kæmpeproblem, for der er Så mange overvægtige at det falder os i øjnene. Selve maden er tilsat mængder af sukker eller fedtstof, alene morgenmaden er et orgie af pandekager med sirup, kager og  hvidt brød. Jeg prøver forgæves hver morgen at bestille en youghourt, men nej !
Nå, men vi er ikke her for at frelse nogen, så vi nyder ferien.
I aften på vej til en cafe kom et par "vaskeægte" cowboyer ridende her forbi.
 

10-09-2005
Kl.17.00
Efter en god nats søvn og et morgenbad i Logansport (vi er efterhånden ekspert i underlige vandhaner og dørlåse) kørte vi til Bob Evans og fik dejlig morgenmad, selv kaffen smagte rigtig godt.
I dag kørte vi afsted på et langt stræk, som blev til 293 miles, vi har valgt kun at se en have St, Louis, derfor vil de næste dag blive lange ture så vi får noget tid over vestpå.
Vi har kørt i Indiana som er et fladt landbrugsland, og som barnefødt på landet syntes jeg det er spændende at se. Det skal dog siges at det mest er uendelig stor majsmarker vi ser, der er en del bønne marker og i dag har vi også set lidt køer. Landskabet er smukt, træerne er ved at gulne og det er meget varmt, jeg tror det er et sted mellem 30-35 gr. godt vi har aircondition i bilen. jeg har sendt en tanke til de mennesker der er udvandret, for mange år siden, det har været med oksekærer og så den varme, det har været stærke mennesker, og tænk de har nok ikke haft et landkort som os, men har brugt solen for at have den rigtige retning. Det gør jeg selv når vi kører ind i de store ekxit, så kan man altid se om vi er på rette spor.
Jeg oplever Amerikanerne som søde hjælpsomme mennesker, og nyder turen. Vi er kørt ind Illinois i eftermiddag, den femte stat vi besøger, men Pensylvanien er den smukkeste, vi har set endnu.
I aften er vi på et lille billigt, men meget rent og dejligt motel i Pocahontas. En lille by med  2 moteller en resturanten og et par huse, damen der tog i mod os er utrolig sød, hun fortæller der både god aften og morgenmad i resturanten.

09-09-2005

Kl. 18.30
Er nu indlogeret på et motel i Logansport. En mindre by vi passerede på vores vej fra Nappanee mod Indianapolis. Den næste seværdighed vi gerne vil opleve er, Missouri Botanical Garden i St. Louis.
Dagen i dag har været en rolig afslappet dag, hvor vi ikke har kørt særlig langt.
Istedet for at køre straks efter morgenmaden gik vi i det lokale butikscenter. Fandt et møntvaskeri, hvor vi fik klaret vores vasketøj. Også her i butikscentret var der mange amishfolk og enkelte hestekøretøjer.
Derefter besøgte vi Amish Acres, en slags frilandsmuseum om Amishfolket.
Så havde vi også fået nok "Amish" og fortsatte ad den planlagte rute ved 14-tiden. Stadig gennem landbrugsområde med bønne- og majsmarker. Vi har nu en køretur på ca 375 km. foran os til St. Louis. Så morgendagen bliver mest på highwayen. I dag har vi kørt på fredelige landeveje, hvor der var rimeligt langt mellem bilerne.
Heller ikke her på hotellet internetadgang. Spurgte undervejs en dame ved kassen i en Burgerking, hvor vi drak kaffe. Hun så fuldkommen uforstående ud. Sådan noget Hokus-Pokus havde hun tydeligvis aldrig hørt om før.
Kl. 7.30
Var på morgenvisit hos MacDonald, der lå overfor motellet.  
Ikke engang der var der internet, - surt.
Vi er vist kommet langt ud på landet.


08-09-2005
Efter en dejlig nats søvn på Red Roof motel i Westelake(kan varmt anbefales, alt var  lækkert rent og i orden, ingen dryppende vandhaner) fandt vi et bagelbageri, hvor vi kunne få pumpernikkelbagler og rigtig stærk kaffe. Begge dele har vi ikke været forkælet med på vores vej -vi længes en anelse efter rugbrød! Så en god start på dagen. Vi fandt hurtigt vej 80/90 som skulle føre os mod Amishland i Indiana. Vejret var dejligt og trafikken gled stille og roligt. Så vi kom hurtigt fremad. Midt på eftermiddagen nåede vi bestemmelsstedet Topeka, hvor der skulle være en stor population af Amishfolk.
Amishfolket er en religiøs sekt, som udvandrede fra Tyskland, Svejts og Holland til Amerika, fordi de blev forfulgt på grund af deres tro. De lever og går klædt som i 1700 tallet i Europa, bruger kun heste til transport og har ikke moderne bekvemligheder(El, biler, fjernsyn ect.) Kvinderne er meget dygtige med deres hænder, bl. andet syer de de smukkeste patchworktæpper. Vores interesse for dem kommer via patchwork.
Så vi kom til Topeka og fik syn for sagen. På den smalle landevej overhalede vi den ene hestevogn efter den anden. Amishfolket kører lette buggier med kun en hest foran. Både mænd med lange skæg og kvinder med kyse styrede hesten med sikker hånd. Vi fandt også en amishbutik med både stoffer, møbler og souvenirs. Her blev vi ekspederet af amishkvinder, det var spændende.
Efterhånden var klokken mange, så vi begav os på udkig efter natlogi som vi fandt  i Napanee på et motel.Det har været en god og dejlig oplevelse at møde amishfolket, som var både søde og imødekommende.


08-09-2005
Kl.21.00 (04.00 dansk tid.)
Forlod i morges Eriesøen ved Cleveland, hvor vi havde overnattet. Kom hurtigt ad Highway 90 mod vest gennem Ohio og ind i Indiana. Her passerede vi en tidszonegrænse og fik pludselig en hel time mere til rådighed. Kørte gennem et frodigt landskab med skiftende afgrøder. Vinmarker, frugtplantager, majsmarker. bønnemarker o.s.v.
Fandt en landsby, Topeka, hvor Amishfolket skulle være særlig rigt repræsenteret. Vore forventninger blev fuld ud indfriede. Vi mødte masser af de typiske hestekøretøjer på vejene. Så flere pladser foran butikkerne hvor der stod tøjret op til 10 heste. Inde i butikkerne og på gaderne, masser af Amishfolk i deres typiske klædedragter. Og igen - vi mødte overalt venlige og imødekommende mennesker, der var meget interesserede i hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen.
Også flere Amishfolk talte vi med. Dette til trods for, at de jo nok havde al mulig grund til at være noget irriterede på alle de turister der rendte rundt og filmede.
I formiddags, i et supermarked i Cleveland, fandt Benny dog ud af, der var grænser for venligheden. Han havde stået og taget video af "pigerne" mens de handlede. Ved udgangen blev han stoppet af en meget alvorlig udseende dame, der fortalte, at det var strengt forbudt, og at hun havde tilkaldt en sikkerhedvagt der så nok ville konfiskere filmen. Sikkerhedsvagten var en yngre kvinde, der dog var knap så stram i masken. Efter lidt forklaring, og efter hun havde set udklip af det optagne, fik vi lov at gå, med videofilmen i behold. - Benny noget slukøret. - Så i Amishforretningen huskede han at spørge pænt om forlov før videoen blev tændt.
Heller ikke motellet vi fandt her i Nappanee har internetadgang. Så det trådløse her i USA er vist ikke så udbredt som vi havde forventet. Derfor desværre igen forsinkelser på E-mail og hjemmesiden.

07-09-2005
Kl. 22.30
Vanen tro, startede rejseholdet tidligt i morges med at checke ud fra hotellet og vi vinkede farvel til Niagara Falls, en stor oplevelse rigere.
Vi er nu ved at tage hul på den egentlige rute og kører mod vest langs Eriesøen, tager en afstikker fra motorvejen og drikker kaffe lige ud til søen, hvor fiskehejren og spurvehøgen jagtede deres bytte.
Efter nogen tid kører vi ind i staten Ohio.
Der er mange steder der betales vejtold, men det er meget beskedne beløb, der blir opkrævet (under 1 dollar pr. gang.)
Endnu en afstikker til hyggelig lille by, der er meget orden og fine forhaver uden hække!
På cafeen, hvor vi spiser store is, ser Benny til sin store glæde, at der er trådløs internetadgang og vi får dejlige mails hjemmefra, så Mie blir rørt, tak for dem !!
På hotellet i Niagara, hvor vi fik den første forbindelse på turen, faldt den ud igen, det sidste halve døgn vi var der. Derfor lå der nogle E-mails vi ikke havde fået afsted.
Gennem Cleveland, en ret stor by kommer vi midt i "rushtime" (myldretid)
med tæt trafik i firsporede baner, men så har vi også prøvet det. Vore to fortræffelige chauffører lader sig ikke gå på af småting og begge siger, at der gennemgående køres pænt.
Det er første dag, vi ikke har booket hotel i forvejen, så vi er lidt spændte, men som de siger til alt herovre: no problem og i løbet af 10 min. har vi fundet pænt motel og til efter danske forhold særdeles rimelig pris.
Vi bor lige ved Erie-søen, (Størrelse ca. 300 X 100 km.) så vi går tur i solnedgangen og der er kun bølgeskvulp at høre. En dyb kontrast til de fossende vandmasser vi lige har forladt.
Vi spiser Laredo Steak og får snak med den unge servitrice, der fortæller os om skole og uddannelse i U.S.A.
I det hele taget er det kendetegnende, at folk er endda meget hjælpsomme og altid med et smil og en lun bemærkning. De er meget interresserede i, hvor vi kommer fra , nogen tror, vi er russere eller finner, når vi siger Danmark.
I morgen går turen videre til Nappanee i Indiana, hvor der også skulle være mange amishfolk .


06-09-2005
Kl. 22.30
Efter at have spist ude, og gået en sidste tur ned til de smukt belyste vandfald, er vi nu klar til at gå til køjs.
I morgen går turen videre langs sydsiden af Eriesøen. Måske kommer der nu til at gå nogen tid før vi igen kommer på internettet. Men hjemmesiden ajourføres naturligvis løbende. Og så snart muligheden foreligger, kommer det ud.
Kl. 15.00

Så er vi tilbage på hotellet efter en spændende sightseeingtur omkring Niagarafaldene. Kørte i bus omkring faldene, også på den canadiske side. Var tilmed inde i tunneler under vandfaldene, for at se det den vej fra.
Til slut en sejltur ganske tæt på. Det var en våd omgang, men det udleverede regntøj afbødede det meste.
Men alt utrolig spændende og imponerende.
Så indtil nu har turen langt oversteget vore forventninger, hvad oplevelserne angår.
Vejret i dag var fint. Som de andre dage, siden vi drog hjemmefra Danmark, 25 - 30 grader og solskin med lette skyer.

05-09-2005
Kl. 22.30
Efter en køretur på ca 525 km. idag, nåede vi frem til hotellet ved Niagara Falls ved 18 tiden.
Kørte fra Lancaster kl 8 i morges.
Hele turen er gået gennem smukke afvekslende landskaber, i Pensylvania og staten NewYork.
Har nu været ude i byen at spise, og har gået aftentur ned til vandfaldene. Et overvældende syn med de faldende vandmasser, der efterhånden som mørket faldt på, blev badet i projektørlys fra Canadasiden.
Har bestilt sightseeingtur i morgen tidlig, så vi må også i morgen, tidlig op.
Endelig kom vi til et hotel hvor den trådløse internetopkobling virkede. Godt vi nu kan få opdateret hjemmesiden.
Og der lå en masse mails derhjemmefra. - Tusind tak for det! Skal nok i meget nær fremtid få svaret på dem alle.
Lige nu er det på hovedet i seng.

04-09-2005
Kl.18.15
Efter Morgenmaden satte vi os i bilen for at se Amishfolket.
Fandt "Amish Farm and House", ca. 5 miles uden for Lancaster. Der er en slags frilandsmuseum, der er indrettet  på en tidligere amishejendom. Det gav et godt billede af hvorledes amishfolkene levede. Men det bedste af det hele, var en god guide der tydeligt og letforståeligt fortalte os om  amishkulturen, og om tingene på farmen.
Derefter kørte vi lidt rundt i området. Amishfolket "live" så vi nu ikke meget til. Kun et par enkelte køretøjer mødte vi på vejene. - Måske fordi det var søndag og midt i deres kirketid.
Et sted fandt vi også en forretning med husflid og en masse stoffer til quiltning. Lige noget for Barbara og Inge!
Derefter kørte vi tilbage til Lancaster og fan
dt Quilt og Textilmuseet.
Tilbage på hotellet tog vi en svømmetur i deres dejlige svømmepøl, der var dejlig varm.
Efter nok en overnatning her på hotel Brunswick fortsætter vi imorgen mod Niagara Falls.

 
03-09-2005
Kl. 18.30
Vi er ankommet til Hotel Brunswick i Lancaster.
Et pænt hotel med milevid udsigt over et flot landskab, her fra 8 etage hvor vi er installeret.
Et hotel af en hel anden, og meget bedre, standard end hotel Bedford i NewYork.
Men trådløs internetadgang har de heller ikke her.
Tilbage til i morges hvor vi skulle hente den lejede bil.
Hotellets chauffør pakkede vores 4 store kufferter plus håndbagage, samt os fire, i en stor Chrysler og kørte til lufthavnen.
Først ved indkørslen til lufthavnen blev vi klar over det var en forkert lufthavn han havde kørt os til. Han havde kørt os til J.F.Kennedy-lufthavnen istedet for Newark. Da de to lufthavne ligger på hver sin side af Manhattan, måtte vi de ca 20 km. tilbage og gennem byen nok engang, for så at køre 15 km til Newark.
En gratis sightseeingtur. For det var ikke vores fejl! Chaufføren var spansktalende, og havde også lidt svært ved at finde Hertz's kontor  i Newark.
Her fik vi udleveret bilen, en Nissan Quest, som meget ligner den Ford Freestar der blev stillet i udsigt.
Den er behagelig at køre i, og letkørt.
Så da vejret i dag også er fint havde vi en dejlig køretur hertil. (ca. 250 km.) Landskabet skiftede fra højhuse til lidt skovområder over til store flotte majsmarker i den sidste del før byen her.
En by der er væsentlig anderledes end NewYork. - Virker langt mindre hektisk.
Også vores tur bliver nok mindre hektisk fremover, idet vi på de to dage i NewYork, ville nå at se så meget som muligt.
Nu er det som om, der bliver mere tid til at nå, det vi vil se og opleve.
Kl. 0600
Så oprandt dagen hvor vi skal afhente den lejede bil i lufthavnen i Newark.
Efter eftermiddagshvilet i går, gik Barbara og Inge en tur i byen mens Mie og Benny tog en tur op i Empire State Building, for at opleve solnedgangen over NewYork  herfra.
En betagende oplevelse, både solnedgangen, og senere at se byens milliarder af lys blive tændt.
Det var klart vejr med en mild brise. så der var optimale betingelser for at nyde det hele.
Nu er vi ved at gøre klar til at gå ud at få morgenmad, inden afgangen til Newark.  

02-02-2005
Kl. 17.00
Efter en god nats søvn og morgenmad vandrede vi til Hotel Waldorf Astoria hvor vi hoppede på en sightseeingbus til en rundtur på Lower Manhattan.
Som dagen i forvejen, stærk og larmende trafik, men utrolig meget spændende at se på.
Stod af ved Financial Distriktet hvor vi beså hullet efter World Trade Center. Gribende at se  de mange udstillinger med fotos, blomster samt mindesten med navne på de mange omkomne.
 Men også opløftende, at konstatere den civiliserede verden formår, at få ryddet op, og få gang i genopbygningen, efter terroristernes forsøg på at lægge den i grus.
De omkringliggende bygninger, veje trafikanlæg m.v. var pænt reparerede. Undergrundsstationen under bygningen var genopbygget, og der var udstillet modeller af den planlagte nye bygning og mindepark.
Så området nok ender med at blive endnu flottere end før terrorangrebet.

Efter besøg i Battery Park, tog vi bussen hjem til hotellet til et lille eftermiddagshvil.

01-09-2005

Kl. 23.00
Spiste aftensmad på hotellets restauration.
Spadserede derefter et par km. i gader og butikscentre rundt om i området for at se byens lys og butikkerne.
Chrysler Building  og Grand Central Terminal (NewYorks centrale Jernbanestation) ligger tæt på hotellet.
Begge flotte og markante bygninger.
Vi holdt ud til kl. ca. 5.30 morgen dansk tid. så vi er nok ved at vænne os til tidsforskellen.
Kl. 17.45 (23.45 dansk tid)

Efter en god og oplevelsesrig dag er vi nu tilbage på Hotellet.
Vi gik på gaden til en dejlig solskinsmorgen allerede kl. 7. Var alle fire meget tidlig vågne, nok fordi vores indre ur stadig var 5 - 6 timer forud.
Fandt en fin morgenmadsrestauration, hvor der var alt hvad hjertet begærede af mad og drikkevarer.
Efter Morgenmaden gik vi til Gray Lines billetkontor, hvor vi fik tourkort til sighseeing-busserne med fri kørsel de næste to dage.
Derefter ned til Circle Line hvor vi fik billetter til en 3 timers sejltur Manhattan rundt.
Startede på sejlturen kl 9.30. Vejret var strålende. Solskin, let vind og ca 28 - 30 grader. Der var god plads på båden, så vi kunne faktisk næsten sætte os hvor det passede bedst til forhåndenværende udsigt.
Nævnes skal Frihedsgudinden, Ellis Island, en masse flotte broer samt naturligvis alle skyskraberne.
Efter sejlturen tog vi en let frokost.
Derpå en to timers tur i sightseeingbus rundt i byen (Øvre Manhattan)
Begge ture var med guide, der fortalte om byen og det vi så undervejs, næsten uafbrudt.
Så vi var godt øre i hovederne da vi var tilbage på hotellet her.
Nu ta'r vi os et lille hvil før vi går ud og ser på byens natteliv.


31-08-2005
Kl. 21.45 (03.45 dansk tid)
Vi er nu blevet install
eret på Hotel Bedford.
Alt ser godt ud. Pæne værelser og gode faciliteter.
Ankom til JFK-lufthavnen  i NewYork med kun en halv times forsinkelse. Kom nemt gennem paskontrol og tolden.
Derefter fandt vi en Shuttlebus der satte os af næsten ved hotellet.
Har nu været nede at få lidt aftensmad inden vi kan gå til ro efter en virkelig lang dag.
Desværre ser det ikke ud til der er trådløs forbindelse til internettet her på hotellet, så måske varer det nogle dage før hjemmesiden bliver opdateret.
Kl 12.18 (18.18 dansk tid)
Så er vi nået ca. halvvejs over Atlanten. Har fået et lækkert måltid, ombord med kaffe og drinks ovenpå. Humøret er højt,  og vi ta'r nu et lille hvil  på resten af turen. Hver har en lille TV-skærm foran sig hvor man kan vælge forskellige film og TV-programmer.
Kl. 15.45 (16.45 dansk tid)
Så er vi på vej ud over Atlanterhavet, efter at have passeret Irland.
Afgangen fra Amsterdam blev forsinket en time på grund af indtjekningsproblemer. Da de fleste passagerer var kommet ombord, måtte alle forlade flyet igen og påny igennem sikkerhedstjekket. En dør, der skulle være lukket, blev under proceduren, fundet åben. For at være helt sikker på, at der ikke var kommet nogen, eller noget, uvedkommende med ombord, valgte man at tømme flyet igen, og starte forfra med indtjekning. Sikkerhed frem for alt!
Kl. 11.00
Deltagerne er nu samlet alle fire i Kastrup lufthavn
Checkin og sikkerhedstjek vel overstået, og vi sidder nu og hygger os med en kop kaffe/the til der bli'r kaldt ud til flyet.
Barbara måtte i sidste øjeblik omkring en tandlæge på Nørrebro, efter at have knækket en tand sent i aftes.
Benny, Mie og Inge sad som på nåle indtil hun dukkede op igen, "en tand bedre"
 
24-08-2005
Sidste møde inden afrejsedagen.
Sidste detaljer bringes på plads.
Parterne mødes igen i Kastrup lufthavn på afrejsedagen 31 aug.

30-07-2005

Billetter og  rejsedokumenter er nu modtaget.
Med billetterne i hånden og kun 1 måned til afrejsen, bliver turen mere og mere en realitet.
            
06-07-2005
Møde hos Mie og Benny.
Hygge og detailplanlægning.
Det vedtoges at besøge Missouri Botanical Garden i St. Louis.

08-06-2005
Møde hos Barbara.
Hygge og detailplanlægning.
Udkast til hjemmesiden blev godkendt og lægges snarest på Internettet.
Hotelreservation blev foretaget for to nætter i Lancaster.
D.v.s. at der nu er reserveret overnatning for de første 7 nætter på turen.

18-05-2005

Møde.
Hygge og detailplanlægning.
Udkast til hjemmesidens undersider, Dagbog og Historie forelagt til senere læsning og evt. godkendelse.
Inden næste møde rekognoceres omkring hotelmuligheder i Lancaster.

02-05-2005
Møde.
Udkast til forsiden på evt. hjemmeside godkendtes til videre forarbejdning.
Der blev via internet reserveret 2 overnatninger på hotel i Niagara.
For at undgå unødig bagage gennemgik man, og fordelte på deltagerne, de ting der kunne anvendes til fælles brug.

12-04-2005
Møde.
Hvor det aftaltes, at lægge første del af bilturen omkring Lancaster, sydvest for NewYork, for at besøge Quilt og Textile museet der.
Benny medbringer bærbar PC og forsøger at oprette en hjemmeside hvorfra vi løbende, vil prøve at holde familie og venner underrrettet om turens forløb.

08-03-2005
Alle detaljer omkring rejsetilbudet var nu på plads og vi kunne endeligt bestille rejsen.
Afrejse til NewYork d. 31 aug. og hjemrejse fra SanFrancisco d. 6 okt. 2005.
Rejsedeltagerne aftalte fortsat at mødes med mellemrum for detailplanlægning.

04-03-2005
Nyt møde, hvor man gennemgik de indhentede tilbud.
Man blev enige om, at bede FDM-Travel om et lidt ændret tilbud m.h.t overnatning og forsikringer.
Da udløbsfristen for tilbuddet var 9 marts aftaltes det, at forsøge at klare ændringerne pr. tlf. og E-mail.

04-02-2005
Andet møde afholdtes.
De indhentede tilbud og oplysninger blev gennemgået. 
Der var i gruppen enighed om, at den hidtidige planlægning var forløbet så positivt, at man til næste møde ville indhente prissatte tilbud på flybilletter, billeje og overnatning for tre nætter i NewYork.
Resterende overnatningsmuligheder finder vi selv undervejs.
Ruten blev ændret således, at vi istedet for Washington kører op til Niagara Falls. Derefter langs sydsiden af Eriesøen og videre mod sydvest til Route 66, der følges vestover som oprindelig planlagt.
Turens varighed blev fastsat til 5 uger.

11-11-2004
"Rejseholdets" første møde afholdtes.
Vi blev enige om, at prøve at gennemføre en fælles 4 - 6 ugers USA-tur på delebasis, efter følgende foreløbige retningslinier. Ca. 1/9 2005 flyver vi til NewYork. Efter ca. 3 dages ophold her fortsætter vi i lejet bil mod Washington. Derefter findes Route 66 som følges mod LosAngeles. Derpå køres op langs Stillehavskysten til SanFrancisco, med afslutning hos Inges datter Jette i Sacramento.
Der var enighed om, at følgende seværdigheder skulle ses: Amishfolket, Grand Canyon og Yosemite Nationalpark.
Inden næste møde indhenter gruppens deltagere hver især flere oplysninger og tilbud i relation til rejsen.

12-09-2004
Inge fremkom for første gang med ideen om, at  vi går sammen om en fællestur i lejet bil tværs over USA.


TILBAGE