Torsdag d. 11 okt. kl. 16.00. (dansk
tid)
Så er vi velbeholdne hjemme igen.
Hjemrejsen gik helt planmæssigt. Vi blev hentet i lufthavnen og
afleveret herhjemme med fornøden "starthjælp" til
husholdningen. (incl. dansk rugbrød)
Huset og haven var velplejet, som om vi slet ikke havde været
væk.
Der var en masse flag, blomster og velkommen hjem-hilsener. Tusind tak
til alle.
Efter en 19 timers hjemrejse, uden søvn, prøver vi nu at
gå tidlig i seng og få en god nattesøvn herhjemme,
for igen at tilpasse os dansk normaltid.
Onsdag d. 10 okt. kl 09.00.
Så er det uigenkaldeligt sidste indlæg i
dagbogen her fra USA.
Kun PC'en mangler at blive pakket, før vi går ned, tjekker
ud og tager bussen til lufthavnen.
Vi er godt forberedte til den lange hjemrejse, og glæder os til
at se jer derhjemme.
Mange har ønsket os god hjemrejse pr. skype og mails. Det siger
vi jer tusinde tak for. - Det varmer om hjertet med de mange
dejlige hilsener hjemmefra.
Kl. 21.00.
Har haft en dejlig afslappet eftermiddag.
Efter en lille middagssøvn, gåtur i kvarteret omkring og
lidt oseri i de lokale butikker, er vi nu klar til den sidste nat,
før hjemrejse.
Atter en dag med dejlig solskin.
Kl. 11.45.
Status.
Nu, da det lakker mod slutningen af eventyret, kan man jo godt lave en
slags statusopgørelse.
Vi har krydset to lande flere gange. Har kørt gennem 9
U.S.A.stater og 3 i Canada. Vi har kørt ca. 11,000 km.
Vi har oplevet klimaskift fra -4gr. til 35 +gr.(endda på samme
dag) har skiftet tidszone 3 gange.
Har ikke haft uheld udover en splint i fingeren. Helbred : Benny en
forkølelse og Mie et par myoser.
Bilen: nul uheld. Kortlæsning: OK med fælles hjælp og
diverse kort + G.P.S. -on and off- har ikke misset nogen exit af
betydning og kørt meget lidt af sporet.
Natlogi: Intet problem, der er masser af tilbud, kun i Nationalparker
ågerpriser (over 100 dl) uden comfort.
Creditcard: Eminent betalingsmiddel, kun visse problemer ved tankning
og bankautomater i Canada. Internet: Har fungeret upåklageligt de
fleste steder og med gratis afbenyttelse.
Trafik: Bennys vurdering: Stor hensyntagen-overholdelse af
hastigheder-gir' plads for medtrafikanter.
Benzinforbrug: økonomisk bil (ca. 15 km på l)
Rabat: Mange rabatordninger, lig F.D.M, seniorrate, sæsonrate,
men opsluges af Tax på alt, som moms i DK.
Personlig status: En drømmerejse med helt
store oplevelser af overvældende natur fra golde ørkner
til frodigt agerland. Fra bjerge med
svimlende afgrunde til brusende hav. Også byer med stor
seværdigheder af kunst, kultur og parker har vi set. Især i
Calgury, Vancouver og Victoria, takket være vore
utrættelige værter i Canada.
Dyr: Den største oplevelse : At se dyr i deres eget element,
lige fra sværvægtere som Bjørne, bisoner og Wapitier
til hjorte, egern og chipmunks.
Fuglearter: Ørne, pelikaner,havfugle af enhver art.
Af træer ,planter og blomster har vi set så mange arter, at
det ikke kan opremses.
Vi er dybt taknemlige over at alt er gået så godt, vort
sammenhold er om muligt endnu mere styrket, vi har jo kun haft
hinanden at støtte os til undervejs.
Så når vi lander i Danmark er det med en bagage fyldt med
oplevelser, fotos og video (og nåja, vasketøjet og Mies
stensamlinger).
Tak til alle jer, der fulgte os på hjemmesiden og for alle de
søde mails undervejs.
Kærlig hilsen
Mie og Benny.
Tirsdag d. 9 okt. kl. 11.15.
Bilen er nu afleveret. Vi er tilbage på hotellet og
kan bruge resten af tiden til pakning og afslapning.
Afleveringen gik nemmere end ventet. Og vi skulle blot ringe tilbage
til hotellet, så kom deres shuttlebus og hentede os straks.
I morgen køres vi til lufthavnen af samme bus. Fin service fra
Best Western.
Det var lidt mærkeligt at tømme og aflevere Corollaen, der
nu har været vores halve hjem i 6 uger.
Knap 11.000 km. var det blevet til i kørsel. Og der har intet
være at sætte fingre på undervejs, rent teknisk.
Kl. 21.00.
Igen i dag, en strålende solskinsdag.
Vi startede dagen med at gå strandtur i solopgangen ved Dolphin
Cove.
Heldigvis levede stedet op til sit navn, så vi fik set delfiner
svømme forbi.
På vejen mod Los Angeles var vi omkring Solvang. En lille
hyggelig by, med bindingsværkhuse, vindmølle og et par
bagerier. Samt en masse gave- og souvenirbutikker.
Var inde på et konditori og fik formiddagskaffe med dansk
wienerbrød. (vi kan jo lige så begynde at vænne os
til det danske igen.)
Mod Los Angeles tog trafikken kraftigt til. 10-sporet motorvej med alle
kørebaner tæt besat.
Takket være GPS'en fandt vi dog frem til vores Hotel uden
besvær.
I morgen tømmer og afleverer vi bilen, og
gør klar til hjemrejsen i overmorgen.
Mandag d. 8 okt. kl. 15.00.
Turens sidste "Dagens position:"
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=1730+Centinela+Av&city=Inglewood&state=CA&zipcode=
Kl. 21.15.
Vi har spist aftensmad på en restaurant med terrasse
ud til vandet. Da der stadig ikke er en sky på himlen har vi
samtidig kunnet nyde solnedgangen i Stillehavet.
I morgen tager vi så den sidste køretur, de ca. 300 km til
Los Angeles. Måske besøger vi lige Solvang undervejs.
Kl. 16.15
Grundet den stadig kortere afstand til Los Angeles har vi
forkortet dagsmarcherne betydeligt. Har kun kørt 4 timer i dag,
fra Fresno til Pismo Beach. Her har vi fundet et dejligt motel med
altaner lige ud til stranden.
Efter at have nydt eftermiddagskaffen
på altanen er Mie nu gået på stranden, for at bade
sig i de sidste søndagssolstråler.
Det har været dejligt solskinsvejr, og varmt hele dagen.
Mie reddede sig også et par timers solbadning ved
svømmepølen i Fresno.
Jeg gik en tur på gaden. Var lidt nysgerrig ved en
kirkedør , hvorfra der lød salmesang indenfor.
Døren åbnede sig, og jeg blev nærmest trukket
indenfor. Der var meget stemningsfyldt med pænt klædte
mennesker og korsang. Det var svært ikke at lade sig rive med, og
inden jeg fik lov at gå havde præsten både fået
afleveret brochurer, og fået mig til at skrive gæstekort.
En meget speciel oplevelse, som virker meget anderledes ved personlig
tilstedeværelse, end når man ser det på TV.
Køreturen i dag er gået gennem solsvedet
prærielandskab.
Enkelte farme og ejendomme har dog helt klart adgang til kunstvanding.
Det ses tydeligt i landskabet, som grønne oaser med forskellige
afgrøder. Bl.a. en del vinmarker.
Søndag d. 7 okt. kl. 14.30.
Dagens position: Motel Dolphin Cove, Pismo Beach. http://www.dolphincovemotel.com
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=170+Main+Street&city=Pismo+Beach&state=CA&zipcode=
Kl. 21.45.
I dag har vi prøvet næsten al slags vejr.
Gråt og overskyet ved motellet i morges. Da vi kom lidt op i
bjergene brød solen igennem og det var koldt og rimfrost. Sneen
fra i går lå stadig flere steder i skyggen. Hen på
eftermiddagen kom vi sydpå, her til Fresno. Her var palmer og
dejligt lunt, 20 - 25 grader. Mie lagde sig ud og tog solbad ved
svømmebassinet. Og vi har gået aftentur i let
sommertøj.
Har haft en fantastisk flot tur i Yosemite Nationalparken, hvor alle
seværdighederne tog sig ud på bedste vis, i det
strålende solskin.
Kl. 20.00.
Så blev det igen en dag med mange stærke
oplevelser. Tidligt i morges oplevede vi Sunrise over bjergtoppene og
da selve turen rundt i Yosemite leder os tilbage til
udgangspunktet, og vi nåede verdens største monolith ,
(3.593 fod) El Capitan på tilbagevejen så vi folk stod og
kiggede op ad klippen. Minsandten, om der ikke var klatrere flere
steder på vej op af den, for os at se, lodrette klippevæg.
Ærlig talt, så glemte jeg, fotografen, mit
arbejde,så facineret blev jeg. Og jeg tænker stadig
på, at de jo er nødt til at overnatte deroppe. Og så
har jeg pevet over alle de bjergtoppe, vi har måttet forcere i
Corollaen !! Og her sidder jeg godt og trygt i et lunt værelse
med en blød seng.
Apropos tryghed vil jeg gerne komme med en kommentar om kriminalitet:
Jamen, det findes der sikkert masser af. Og hvis man ser nogle af de
utallige amerikanske krimiserier på tv derhjemme, hvor der
står en mand med en gun på hvert gadehjørne så
vil man godt nok blive blive overrasket. På hele vor tur, der
snart lakker mod enden har vi ikke mødt NOGEN form for
uærlighed: vi får de rigtige byttepenge tilbage etc. Tyveri
er der sikkert også, men vi har til dato ikke mistet en dollar !
Jeg er lidt ked af at skulle sige det, men vi føler
større tryghed ved at rejse herovre end i Europa, som vi selv
tilhører.Det er da tankevækkende, at vi i Italien blev
frarøvet vores bagage på gangstermaner. For ikke at tale
om vor hjemlige kriminalitet, hvor en ven fik stjålet sine penge,
mens vedkommende sad i sin stue og så tv! Og så er det ikke
engang tabet af pengene, der er værst, men utrygheden i sit eget
hjem.
Kl. 16.30.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=3110%20N%20Blackstone%20Ave&city=Fresno&state=CA&zipcode=93703%2d1018&country=US&geodiff=1
Lørdag d. 6 okt. kl 07.00.
En grå morgen hvor skyerne ligger tæt over
bjergtoppene her omkring.
Men det er koldt (dog ikke frost) og tørvejr, så
måske kan solen sprede skyerne, når den om lidt står
op.
Vi er kun ca. 500 km. fra Los Angeles, hvor vi har bestilt
hotelværelse fra Mandag, for at gøre klar til hjemrejsen.
Kl. 20.30.
Vågnede op til en dejlig solskinsmorgen. Tog en rask
tur sydpå ad Interstate 5, gennem Sacramento ned til Manteca,
hvor vi kørte østover til Yosemite, gennem store
frugtplantager og vinmarker.
Det var meningen vi ville ha' fundet natlogi før parken, men
forregnede os og kom for langt.
Vi valgte at fortsætte, i håb om muligheder
længere fremme.
Vejen gik op og op og op, gennem skov og træbevoksning. Mange
kilometer uden spor af moteller eller noget der lignede. Minsandten om
vi så ikke igen mødte snevejr. Tanken om måske igen
at blive stoppet af sne nogle timer, som i Jasper var ikke behagelig.
Heldigvis gik vejen snart nedad igen og det var kun træerne der
blev snedækkede.
Efter et par forgæves forsøg lykkedes det at finde stedet
her, Cedar Lodge Resort, ved 19 tiden. Temmelig pebret med prisen, men
dog 70 dollar billigere end et andet 10 km. længere tilbage mod
parken.
Hvis vejret arter sig vel imorgen vil vi så køre tilbage
til parken og prøve at få set lidt af det, vi ikke rigtig
havde ro til at nyde på vejen hertil.
Fredag d. 5 okt. kl. 18.45.
Dagens position: Cedar Lodge Resort, El Portal, Yosemite.
Kl. 21.00
Endnu en god og oplevelsesrig dag er ved at være slut.
Mie har berettet om køreturen i dag, så det lader jeg det
være ved.
Har fundet logi i en lille hyggelig by ved Interstate 5. Her er palmer
i gaderne. Har gået aftentur og købt ind til aftensmad.
Stort set alle moteller har mikrobølgeovn, kaffemaskine og
køleskab. Med supermarkedernes store udbud af forskellige
færdigretter, er det nemt at holde sig med kost undervejs.
I aften har vi fået spareribs med salat og kartoffelmos, samt
friske californiske jordbær til dessert.
Da forrige overnatning var uden internetadgang er det også ekstra
hyggeligt igen at få læst mails og nyheder hjemmefra, samt
opdateret hjemmesiden.
Kl. 19.00
I dag forlod vi så Stillehavskysten og de store
Redwoodtræer. Jeg, Mie, havde egentlig tænkt, at nu var
superlativerne brugt op og nu skulle vi "bare" dernedad, men ork nej,
Turen ad Highway 299 fra Arcanta til Redding, over Trinity Alps, viste
sig at være
helt fantastisk med de lette morgenskyer drivende op af de
skovklædte bjerge og snoede veje, så hver gang vi kom
omkring et bjerg var der endnu en betagende udsigt. Vi tænker:
Jamen, kan det da blive ved ? og det kan det åbenbart. Solen er
endelig kommet for at blive (tror vi) og der er en behagelig
temperatur, ca. 20 gr. . Endelig kom vi ned til palmer og frodige
marker med Pumpkins. det er lidt mærkeligt at se på
atlasset, at vi nu nærmer os de steder, vi var på den
forrige tur.
Kl. 16.15.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=2165+Solano+St.&city=Corning&state=CA&zipcode=
Torsdag d.4 okt. kl. 08.00.
Har overnattet i et lille kroanneks med kun tre
værelser, i udkanten af Redwood Nationalpark, og i ly af store
redwoodtræer.
Her har været usædvanlig stille. Vi har fået en god
nattesøvn og er klar til at fortsætte den videre
færd.
Det har regnet i nat, men nu er solen ved at titte frem blandt huller i
skyerne
Kl. 20.30.
Dagen i dag er mestendels tilbragt i Redwood Nationalpark.
Vi har trillet rundt ad små skovveje og beundret den frodige
natur, iblandet smukke udsigter til, og over kysten. Og naturligvis
kigget på de forbløffende store træer. De
største og ældste, op til 6 - 7 meter i diameter ved
roden. Ca. 100 meter høje og omkring 2000 år gamle.
Af dyr har vi set wapitihjorte, søløver og sæler.
Vi er kommet ind i Californien, og sætter imorgen kurs
østover mod Sacramento.
Er kommet ind i turens sidste uge, og ved ikke helt endnu, om vi
også kan nå Yosemite inden vi skal være i Los Angeles
til flyafgangen tilbage mod Europa.
Onsdag d. 3 okt. kl. 15.15.
Dagens position: Trinidad Inn, Trinidad, CA.
Kl. 21.15.
Vi kan nu mærke vi er kommet længere mod syd.
Airconditionen i bilen er igen i brug. Vi har spist frokost på en
rasteplads i dag i sommertøj. Og gået aftentur i byen, som
på en dansk sommeraften.
Vi har igen haft en dejlig solskinsdag, kørt mere eller mindre
langs vandet, og oplevet det ene flotte Viewpoint efter det andet.
Er tæt på grænsen til Californien, som vi regner med
at køre ind i, i morgen formiddag.
Kl. 20.30
Dagens kommentar handler mærkeligt nok om det, at
rejse ! Et spørgsmål vi ofte får er : Er det ikke
besværligt at rejse på den måde, I gør? Svaret
er nej, for vi har efter mange års erfaring lært Travelling
Light - "At rejse let"
Da I jo følger os på hjemmesiden (tak for det ) kan I
måske huske, at vi fortalte om omorganisering af bagagen?
Det betyder kort sagt, at vi fra dag 1 har bilen som vores rullende
base. Kufferterne er vort "reservelager" Vore håndtasker fra
flyet pakkes med toiletgrej, nattøj, skiftetøj/sko. Ergo
skal vi ikke slæbe kufferter ind ved hver indkvartering. Så
når vi har tjekket ind går der max. et kvarter inden der er
pakket ud og PC og kaffemaskine tændt.
Rollefordeling på turen er meget traditionel, idet Benny
sørger for bilen er tanket op, sørger jeg for, at
vi andre også blir' det.
Da husmorgenerne ikke er særligt veludviklede, passer det mig
fint med den enkle levevis. Jeg nyder at gå i de lokale butikker,
når vi har fundet natlogi, der er køleskab på de
fleste rum. Som regel er morgenmad inkluderet. Til vores picnic
smører jeg sandwich, som opbevares i en lille, smart
køletaske, vi fik af vores børn, til den første
tur. Den er helt u-undværlig. Herovre har man ismaskiner,
så jeg fylder en vandtæt pose med isterninger hver morgen
inden vi kører, så er både mad, øl og vand
kolde.
Kaffen i en lille termoflaske med tilbehør i en anden taske samt
et let fleecetæppe med plastbagside, så kan vi i et
snuptag slå os ned hvorsomhelst. I dag spiste vi f.eks.
grillkylling og salat med storslået udsigt over Stillehavet
og bølgebrus som akkompagnement - HERLIGT. Og så er
der kun to sæt bestik til opvasken. Bare man dog kunne have det
så let derhjemme!
Tirsdag d. 2 okt. kl. 16.30.
Dagens Position: Motel Spindrift Motor Inn, http://www.spindriftmotorinn.com
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=1215+Chetco+Ave&city=Brookings&state=OR&zipcode=
Kl. 21.30.
Har i dag haft en enestående skøn tur langs
Stillehavskysten. Solskin næsten hele dagen. Kun på Kap
Foulweather (Kap Møgvejr) lå der pudsigt nok en tæt
grå sky. Heldigvis varede det kun et kvarters tid, så
skinnede solen igen, og vi kunne også her nyde udsigten.
Hele dagen har budt på det ene flotte udsigtspunkt efter det
andet. Samt naturfænomener som Devil's Punch-bowl og Spouting
Horns. Altsammen skabt af Stillehavets bølger, der konstant
hamrer mod kysten.
Kl.18.00.
Dagens position: http://www.villawestmotelflorence.com/
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=901+Highway+101&city=Florence&state=OR&zipcode=
Mandag d. 1 okt. kl 08.00.
Vi tager nu fat på en ny uge, en ny måned og en
ny del af ruten, nemlig US-rute 101. Den går næsten hele
vejen langs Stillehavet.
Heldigvis er gårsdagens kraftige regnvejr
ophørt. Der er blå himmel mellem skyerne og Stillehavets
pt. nok 2 - 3 meter høje bølger ruller
uophørligt mod stranden her nedenfor hotellets altan.
Kl. 20.30.
Yes-----------Fotografen kan næsten ikke få
armene ned, derfor er der kun et billede til hjemmesiden i dag.Hvorfor
? Jo, efter at have kørt tusinder af miles over prærier,
gennem ørken og endeløse skove, op og ned og rundt om
bjergtoppe, krydset utallige floder og gennem enorme byområder er
vi nu endelig nået mine drømmes mål : Det store
ocean : Stillehavet, der ganske vist ikke lige i dag lever op til sit
navn, idet brændingen tordner vildt mod stranden, men hold op,
hvor er det storslået.
Efter en lang dag med motorvejskørsel i voldsom regn,
nåede vi ud til kysten og da min rejsekammerat var nem at
overtale fandt vi et Best Western med havudsigt,for nu ville jeg
minsandten ha' havbrus i øregangene efter al den larm fra
motorvejen både nat og dag ( de fleste moteller ligger jo ved
Highways). Og det skal jeg lige love for,vi har fået !
Da det jo er uden for sæsonen, har hotellerne åbenbart
valgt at leje deres suiter ud for et værelses pris, så vi
er nu installeret i det, der lyder som det rene praleri, men vi
har aldrig og kommer aldrig til at bo så overdådigt
igen.
Der er stor kombineret spise-og dagligstue, køkken med alt fra
opvaskemaskine til kæmpekomfur,soveværelse,to
marmorbadeværelser og bedst af alt, en balkon lige ud til havet,
der er kun marehalmen og stranden imellem os. Så jeg har det lidt
ligesom Jeppe i baronens seng : Drømmer jeg eller er jeg
vågen !
I går havde vi været undervejs en måned, det er lidt
svært at forstå, men når vi ser på kortet kan
vi jo godt se, vi har flyttet os. Det kan se voldsomt ud, men vi har jo
taget lidt ad gangen.
Søndag d. 30 sept. kl. 18.00.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=535+NW+Inlet+Ave&city=Lincoln+City&state=OR&zipcode=
Kl. 21.45.
Vi stod tidlig op i dag og nåede færgen tilbage
til Vancouver kl. 8.
Fra færgen var i havn 9.30 har det været kraftig trafik vi
har bevæget os i idag. Hele vejen fra Vancouver, omkring Seattle
og herned til Olympia. Også ved grænseovergangen lang
trafikkø, således at det tog 5 kvarter at komme igennem.
Men vi nåede, trods alt, et godt stykke mod syd.
Vejret: Overskyet med enkelte regnbyger.
Vi har heldigvis fået liv i Tommelise (GPS'en) igen. Et
stik i r.... - bagi, på Resetknappen, med en
sikkerhedsnål vækkede hende til dåd igen.
Det gør det unægteligt meget nemmere at finde rundt i de
store vejudfletninger. Her foruden er hun også rimelig god til at
finde overnatningspladser/moteller, når det er aktuelt.
Kl. 18.30.
I dag har mest været tilbragt på Highway,
så fotografen har holdt fri, derfor et par linier om
økonomi og rejser.
Et spørgsmål vi ofte får er : Jamen er det ikke
sindssygt dyrt at rejse rundt som I gør ? Nu er alt jo relativt
og især, hvad man synes er dyrt. F.Eks. har jeg tit oplevet at
fortælle om en rejse, vi har fået tilbudt til uhyre lav
pris. Når jeg så glædestrålende fortæller
vedkommende, hvad vi skal gi' så er kommentaren : Nå,
men det er vel for jer begge to !!!
Tilbage til reality. For flybilletter ud og hjem, samt for billeje i 6
uger : ca 13.000 pr.prs.incl. Rejseforsikringer : 2000 for begge to.
Overnatning på hotel/motel/hytte svinger fra 6o
til 90 dollars,alt efter kategori og beliggenhed.Dyrest i
storbyer og i naturparker. Men vi har endnu ikke nærmet os et
beløb der ville svare til en overnatning på et dansk hotel.
Et Eks. Lige nu bor vi på et af hotelkæden Best Westerns
moteller. De har alle et pænt interiør, der er
kaffemaskine med kaffe på værelset, samt køleskab og
mikroovn.Fri internetadgang,vaskeri,ismaskine (til køletasken)
og meget ofte indendørs og udendørs pool. Morgenmad
includeret i prisen, der som her er ca.80 dollar.
Maden iøvrigt pleje vi at sige, at den skulle vi jo også
have derhjemme, men man kan sagtens spise et måltid med
øl/ vin til for ca 30 dollar for to.
Og da vi denne gang selv har provianteret, så vi kan spise i det
fri, regner vi ikke med, det blir' det store beløb, måske
siger vægten noget andet, når vi kommer hjem!
Så er er der bilen, den skal jo også have tanken fyldt. Vi
kører i en Toyota Corolla og den er ikke benzinsluger. Benzinen
koster ca. 1 dollar pr. liter.
Til naturparker og entreer køber vi gerne et pas, der kan bruges
de steder, vi gerne vil se og der er senior rabat mange steder.
Det var lidt om priser, men det kan da godt være, når vi
kommer hjem og får alle bilagene fra banken,(alt her betales med
creditcard) at det har kostet lige så meget, som hvis vi havde
bestilt en super luksusrejse, men oplevelser, som dem, vi har
fået, kan ikke gøres op i penge.
Lørdag d. 29 sept. kl. 16.15.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=%5b5016%2d5195%5d%20Capitol%20Blvd%20Sw&city=Olympia&state=WA&zipcode=98501&country=US&location=e6CGYHbPFTmcl1EVIZJUYhzybOs3K4H09RdPoviXPpbwsDVaK%2fBRMXyWhybs%2bbNzLYJAzMoKwc2iqJBj58Vp3rhCgg%2fFb6ml3slATCjJcOvM5f2s0FpFhlycMnS3yRe2mO1OtgZP6NG2zMboq6%2bhlc99yirf66tw&ambiguity=1
Kl. 21.00.
Vi har brugt sidste del af eftermiddagen til visit i
Victoria. British Columbia's hovedstad.
En meget køn by med smukt og livligt havnekvarter. Som vi har
set det i Vancouver og andre steder bliver havnene her i Canada ikke
alene brugt til skibe og både. Fly på pontoner er
næsten lige så talrige som lystbådene.
Og i modsætning til mange lyst både, bliver
flyene åbenbart brugt flittigt.
Har forsøgt at reservere plads på en færgeafgang til
USA i morgen.
Desværre var alt udsolgt.
Måske kunne vi få en afbestillingsplads hvis vi
mødte op 3 timer før afgang.
Da vi ikke har lyst at sidde tre timer i færgekø,
måske endda forgæves, har vi besluttet istedet at tage
tilbage til Canada. Ad samme færgerute som vi kom med i
formiddags.
Iøvrigt en meget flot tur. Næsten som at sejle i en svensk
skærgård.
Hele dagen har været med flot solskinsvejr. Nok 15 - 20 grader.
Kl. 14.00.
Dagens Position: Motel The Friendly Inn, Victoria, Vancouver
Island.
Fredag d. 28 sept. kl 08.00.
En foreløbig sidste opdatering af hjemmesiden
før vi pakker sammen og drager videre på færden.
Er vågnet op til en dejlig solskinsmorgen
Efter afsked herfra kører vi ned til en færge til
Vancouver Island, hvor vi, afhængig af vejret, bliver en dag
eller to.
Herefter færge videre til USA.
Torsdag d. 27 sept. kl. 22.45.
Har haft en fredelig og afslappet dag.
Mænnerne kørte alene nordpå ad vej 99 mod Whistler,
hvor vinterolympiaden 2010 skal afholdes.
En flot kystvej hvor vi bl.a.beså en nedlagt kobbermine samt et
meget højt vandfald.
Desværre kom et regnvejr og spærrede for naturoplevelserne.
Vi kørte derfor tilbage til Vancouver, hvor vi gik en tur i
Chinatown.
En bydel, hvor man bestemt ikke føler det er Canada man befinder
sig i. Alt, prisskilte, vareudbud, sprog, befolkning o.s.v. er
udpræget kinesisk.
Om aftenen et hyggeligt og opbyggende besøg hos en 92
årig, god bekendt af familien, der gerne ville hilse på de
nye, der kom så langvejs fra.
Et godt besøg, hvor begge parter lærte lidt
mere om hinandens livsvilkår.
Onsdag d. 26 sept. kl. 23.30.
Vi er i dag blevet kørt rundt i Vancouver og omegn,
og har set og oplevet en masse.
Har været begunstiget af dejligt solskin sidst
på eftermiddagen. Hvad der naturligvis får byen og de
omgivende bjerge til at tage sig ekstra godt ud.
Vi har været over flere flotte broer. Bl.a. over Fraser Floden,
der hernede er op til 2 km. bred. (Vi har fulgt dens vej fra den
var en lille bæk i bjergene, for et par dage siden.)
Har besøgt flotte parker med store træer og flotte
blomster. Stanley Park, Lighthouse Park, Queen Elizabeth
Park og Lynn Canyon Park med Suspension Bridge. En 150 meter lang
hængebro over en 80 m. dyb kløft.
Kl. 23.30.
Vi er igen kommet
under familiens trygge vinger her i Surrey ved Vancouver.
Var fremme ved 14 tiden i eftermiddags. Blev modtaget med åbne
arme, og er nu indkvarteret under forhold, hvor selv de bedste moteller
ikke kan være med.
Solen tittede frem igen sidst på eftermiddagen, og vi er blevet
kørt lidt rundt på sight-seeng i nærmeste omegn.
Har været nede ved grænsen til USA, ved
stillehavskysten, hvor der er en smuk historisk park, Peace Arch Park.
Så vi var i eftermiddags, endnu engang, nået tværs
over Nordamerika.
Formiddagens køretur hertil, var i regnbyger, men gennem frodigt
og grønt landskab.
GPS'en som ellers har været en god hjælp hidtil, gik
desværre i sort da vi skulle finde ind til Surrey. Vi måtte
derfor ind på en tankstation og købe et bykort, for at
finde frem på god gammeldags vis.
Tirsdag d. 25 sept. kl. 7.30.
Vi er klar til en ny dag. Skyerne hænger tungt over
bjergtoppene, men ingen regn endnu.
Har haft en god nat, men har dog hørt mange godstog køre
gennem dalen.
Skal nu have fundet lidt morgenmad frem, hvorefter vi er klar til at
køre de sidste par hundrede km. til Surrey.
Kl. 20.30.
Indlæg fra fotografen: Risiko ved rejser.
Vi får rigtig mange spørgsmål fra vore hjemlige
omgivelser. Et af dem går igen: Er det ikke risikabelt at rejse ?
Svaret er : Ja og Nej.
Ja, det er altid forbundet med risiko at gå ud af sin dør.
Alt kan ske, også på en tur som denne. F.Eks. pludselig
opstået sygdom, biluheld, naturkatastrofer, røveriske
overfald etc,etc. Vi har fire vigtige elementer for øje,
når vi begiver os ud på en længere rejse på
egen hånd : 1 : Et godt helbred. 2: God planlægning. 3:
Gå-på-mod. 4: Sund fornuft.Især det sidste er
nødvendigt, f.eks. kører vi aldrig på uvejsomme
steder eller bevæger os ud i slumkvarterer ved nattetid.
Men man må være indstillet på problemer eller som vi
foretrækker at kalde udfordringer, for der er ingen guide at
klage til, hvis natlogiet ikke lige er tilstede eller vejen ser
"forkert" ud. Så det er vigtigt, at kunne tale sammen,være
fleksibel og respektere hinandens ønsker. Ja, det lyder banalt,
men det er altafgørende for en vellykket tur. Husk det, jer, som
kunne få lyst at rejse på samme måde !
Men når det er på plads, er der kun et at gøre :
Kast jer ud i det og I vil aldrig fortryde det. Verden er så rig
og og smuk, at det bare er om at se og sanse og opleve så meget
som muligt af den !
Vi i vores generation fik aldrig muligheden for at tage sabbatår
og rejse ud i verden, så det kan vi gøre NU !.
Kl. 18.30.
Dagens position: Fort Yale Motel, 31265 Transcanada Hwy,
Yale BC.
Har haft en dejlig tur i dag. Ad Transcanada Highway 1, fra Kamloops
til Yale, i strålende solskin.
Først langs Thompson River og senere langs Fraser River igennem
Fraser River Valley.
Dagens højdepunkt har været et besøg ved "Hell's
Gate"
Et sted hvor Fraser-floden presser ca 500 millioner ltr. vand i
minuttet (2 gange Niagara) gennem en 34 meter bred, og 180 m. dyb
kløft.
Der er lavet svævebane og hængebro over kløften,
så man kan føle vandets fart på nærmeste hold.
http://www.hellsgateairtram.com
Motellet her ligger også i Fraser River Valley, med høje
træbeklædte bjerge til alle sider.
Mandag d. 24 sept. kl. 09.30.
Er vågnet op til et flot solskinsvejr. Uden en sky
på himlen, men is på bilruderne.
Er nu udhvilede og klar til den videre færd mod sydvest.
I morgen regner vi med at være fremme ved næste
familiebesøg.
Hvorfor der måske igen bliver en pause i opdateringen af
hjemmesiden.
Kl. 21.30.
Er kommet ned i et mildere klima igen.
Har gået tur i byen i aften i skjorteærmer.
Det har været fint vejr hele dagen, med solskin og lette skyer.
Hele dagen kørsel i bjerg- og skovområder. Så igen
idag en enkelt bjørn, den fjerde vi ser på turen.
Har nu fundet ind på et pænt motel her i Kamloops, med spa,
svømmepøl, vaskeri og fungerende internetadgang.
Så vi har fået ordnet vasketøj, slappet lidt af,
samt opdateret hjemmesiden.
Kl. 17.20.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=430%20Columbia%20Street&city=Kamloops&state=BC&zipcode=V2C&country=CA&location=Ze9FmW123MfFHfyItwZWtkv5RtFLXnJDQhdDVc8Buk3I5zc4QmxUbmEU8cwL8Fh2kweUI3kxWxvfhDi7edJcN37h15%2b%2bobCZs1lNm34AYyAjN4HYJrDIACO0fcwIh0TZ&ambiguity=1
Søndag d. 23 sept. kl 8.30.
Er nu klar til at sætte kursen sydover efter passagen
af Rocky Mountains i går.
Har igen haft en rolig nat, og har fået en god nattesøvn.
Vejret i dag er pt. halvskyet, stille og køligt.
Internetadgangen er igen svipset. Der blev sagt ved indtjekning
her, at her var adgang. Det viste sig så bare, at det ikke
virkede.
Forsøger igen at få sendt i løbet af dagen, men der
er jo langt mellem cafeerne her i bjergene.
Kl. 17.30.(23sept. kl. 02.30
dansk tid)
Dagens position: Tete Jaune Lodge, 11957 L-Heureax R. Valemount. http://www.tetejaunelodge.com
I dag har vi mildest talt haft "skiftende vejr"
Da vi startede efter morgenkaffen var vejret under opklaring. Så
vi begyndte at tro på en solskinsdag i dag.
Efter et par timer trak skyerne imidlertid sammen igen, og pludselig
var vi i kraftig snevejr.
Der faldt en 10 - 15 cm. sne. Flere biler var kørt af vejen
eller kunne ikke komme videre.
Efter en times tid klarede det lidt op, og os der stadig var
kørende blev ledt ind på en større parkeringsplads.
Her måtte vi vente en 2 - 3 timer på at
snerydningsmaskinerne var kørt forbi flere gange, før vi
fik lov at køre videre.
Resten af eftermiddagen har det været vekslende skydække og
regnbyger. Har ikke set nogen dyr i parken, men flotte bjergpartier
mellem skyerne.
Er kommet ud af Jasper Nationalpark og over Rocky Mountains,
således at vandet nu løber mod vest.
Har i dag passeret endnu en tidszone, således at vi nu
er 9 timer efter dansk tid.
Lørdag d. 22 sept. kl 07.30.
Regnskyerne ligger stadig tungt over bjergene her i Banff NP.
Men vi har haft en rolig nat, til trods for, at der har været
fuldt besat på motellet.
Desværre er her ikke internetadgang, derfor den sene opdatering
af hjemmesiden.
Vil forsøge i løbet af dagen at finde en landevejscafe
med adgang, men der er jo langt mellem dem her i parken.
Nu over til morgenkaffen, hvorefter vi drager videre.
Parken og bjergene er jo da heldigvis også facinerende i
gråvejr.
Kl. 19.00.
Vi vågnede op til en flot frostklar solskinsmorgen.
Efter en hjertelig afsked med vores omsorgsfulde værtspar gennem
2 dage i Calgary, satte vi, midt på formiddagen, kursen mod
Banff
Nationalpark.
Havde en usædvanlig flot tur ad Transcanadian Highway 1 med Rocky
Mountains liggende forude.
I Parken fandt vi et flot sted hvor vi rigtig kunne nyde vores dejlige
madpakke med dansk rugbrød med leverpostej og rullepølse.
Ved 2 tiden trak skyerne sammen til regnvejr. Så vi søgte
tidlig natlogi og håber på bedre vejr i morgen, til den
videre færd.
Fredag d. 21 sept. kl. 15.30.
Dagens position: The Crossing Resort, Saskatchewan
Crossing, Banff Nationalpark.
Torsdag d. 20 sept. kl. 23.15.
Da vi skulle afsted efter morgenmaden i går, var
regnvejret slået om til slud.
Vi kørte ud til Buffalo Jump. Men der var en time til
udstillingen åbnede, og da vejret ikke var behageligt at
bevæge sig i udendørs, valgte vi at fortsætte mod
Calgary.
Vi nåede frem først på eftermiddagen. Vejret
var klaret op og eftermiddagskaffen var klar. Så efter en meget
gæstfri modtagelse var formiddagens kedelige vejr hurtig glemt.
Vi har nu haft en rigtig dejlig dag sammen med familien. Pigerne har
været på byrundtur i Calgary og "mænnerne" på
landtur.
Bl.a. i Drumheller Valley. Stedet med de sensationelle fund af
dinosaurforsteninger fra for ca 70 millioner år siden.
Desuden var på stedet opført et stort museum, med
udførlig og interessant udstilling om fundene.
I morgen drager vi videre mod vest. Mod Rocky Mountains
snedækkede bjerge, som vi svagt kan se herfra.
Onsdag d. 19 sept. kl. 07.30.
Vågnede op til en mørk og regnvåd morgen.
Vi tager nu fat på turens anden halvdel, og kan bestemt ikke
klage over vejret hidtil.
Kun enkelte dage med byger, lidt gråvejr i ny og næ, og
så en enkelt eftermiddag med tåge.
Specielt var vi glade for de to dage i Yellowstone med højt
solskin.
I formiddag besøger vi "Head-Smashed-In Buffalo Jump" Et sted
prærieindianerne tidligere reddede sig bisonkød ved at
jage dyrene udover en klippekant, hvor de faldt 9 meter lodret ned.
I eftermiddag kører vi på familiebesøg i Calgary.
Måske går der så nogle dage uden opdatering af
hjemmesiden.
Kl. 21.00.
Vi stod op til en dejlig dag med lette skyer, sol og nysne
på bjergtoppene i Glacier Nationalparken.
Da der var god sigtbarhed kørte vi så lang ind i parken vi
kunne komme fra østsiden.
Det var en meget flot tur.
Selvom vi på grund af vejarbejdet på toppen, ikke helt fik
bekræftet, at det var "Verdens smukkeste vej"
Derefter gik det nordpå over grænsen til Canada, hvor vi nu
er, et par hundrede km. syd for Calgary
Tirsdag d. 18 sept. kl. 17.00.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&country=CA&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&addtohistory=&cat=&address=194+Highway+3W&city=Fort+Macleod&state=AB&zipcode=T0L
Kl. 22.15.
Køreturen i dag kom til at gå ad en lidt anden
vej end planlagt.
Vi skulle være kørt gennem Glacier Nationalpark ad en vej
der hedder Going-to-the-sun-Road. I turistbrochurer kaldt verdens
smukkeste.
Det viste sig at den var spærret 16 miles inde i parken. Eneste
anden mulighed var at køre udenom, En tur på ca 125 km. +
de 16 mil tilbage.
Heldigvis var det storslået landskab, også uden for parken.
Vi har nu fundet overnatning i parkens modsatte side, og er vejret godt
i morgen kører vi en ny tur ind fra modsatte side.
Har i dag haft enkelte byger med lidt solskin imellem. Mildt vejr ca 20
grader.
Mandag d. 17 sept. kl. 18.45.
Dagens Position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=&city=East+Glacier+Park&state=MT&zipcode=
Kl. 21.45.
Efter et par hektiske dage i Yellowstone sov vi længe
i dag søndag. Fandt tidlig natlogi her i St. Ignatius, Montana,
og forsøgte at få en lidt afslappet dag.
Kom dog en god del længere mod vest ad Interstate 90. (Motorvejen
der går tværs over USA, fra Boston i øst til Seattle
i vest)
Har nu sat kursen nordpå mod Glacier Nationalpark. Hvorpå
vi igen påregner at krydse grænsen til Canada.
Dagen i dag har været knap så solrig som de
foregående. Fik endda et par byger undervejs. Men iøvrigt
behageligt kørevejr.
Sammenlignet med vores forrige USA-tur er der sket store forbedringer
m.h.t. internetadgang fra Motellerne.
Selv fra et lille beskedent motel som her, i en mindre
prærieby. Så virker det bare.
Også vedr. sådan noget som tankning oplever vi en lettelse
i forhold til sidst. På næsten alle tankstationer kan vi
bruge kreditkortet direkte ved tanken. Sidst måtte vi ofte
gå ind til kassen og betale forud. Og da man jo ikke gerne ville
betale for mere end der kunne være på tanken, endte det
ofte med at man alligevel ikke havde fuld tank, når man
kørte videre.
Kl. 18.45.
Mie (ulønnet fotograf og info-medarbejder ved
hjemmesiden: Rejseholdet)skriver dagens tekst:
Forleden var der ros fra mig til vort værtsland, men der er
også ris. Som miljøbevidst dansker med høje
grønne afgifter, kan det godt harme mig, at der herovre er et
enormt resourcespild. Jeg har før omtalt det med de iskolde
restauranter, mens solen bager udenfor. jeg har intet mod
air-condition, tværtimod er jeg lykkelig for at vi har det i
bilen. Men alt med måde,bare ikke her. Pools og spa-bade på
hotellerne er opvarmede døgnet rundt, selv om der ikke er en
sjæl, der benytter dem. Kæmpestore firehjulstrækkere
kører overalt. Enorme mængder af emballage. ALT er
plastret til. Men til vores store forundring ser vi intet af det
på rastepladser, Picnic-områder eller på de store
udsigtspladser med tusinder af besøgende, eks.
Yellowst.Park.Forklaringen skulle være den, at ALT affald skal
lægges i bjørnesikrede containere. Hvis det er
tilfældet ville jeg næsten ønske, vi havde nogen
bjørne i Danmark !!!!
Se billedet på hj. siden.
Ellers har dagen budt på tur gennem Montana. Vi er i
Flathead-indianernes reservat og har fundet lille motel hvor jeg kan
ligge og se op på Rocky Mountains imponerende højder.Varmt
og stille vejr, jeg gik tur i området og var et lille smut i det
lokale supermarked, hvor jeg næsten udelukkende så
indianere som kunder.
Det er af stor betydning for mig, at vi kan gå rundt i de
små byer og opleve deres hverdag, så godt vi nu kan.Det er
da ret sjovt, at jeg for lidt siden sad nede i den lille cafe, der
hører til motellet og lærte kabale af en kvinde på
min egen alder, mens hun fortalte om sig og sine.
Nu over til chefredaktøren :
Søndag d. 16 sept. kl.17.30.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=&city=St%2e%20Ignatius&state=MT&zipcode=&country=US&geodiff=1
Kl. 22.30.
Igen i dag en fantastisk dag i Yellowstone. Hele tiden
dukkede der nye spændende scenarier op, som vi ikke syntes vi
bare kunne køre forbi.
Derfor var det godt hen på eftermiddagen før vi
nåede den nordlige udgang af parken. Som i går var alt
optaget vedr. overnatning. så vi måtte køre ca. 100
km mod nord før vi fandt plads.
I parken i dag nåede vi, at se geyseren Old Faithfull springe to
gange.
Med godt en times mellemrum, spytter den 25.000 ltr. spilkogende vand
indtil 40 mtr. op i luften.
Mest utrolige oplevelse var dog nok, tæt på, at se en stor
Elk, også kaldet Wapiti (minder om dansk
kronhjort.) med et gevir på nok 2 meter. Den spadserede roligt
afsted langs vejen, ganske uanfægtet af biler og fotografer. Kort
efter gjorde vi holdt ved en rasteplads med et par mindre forretninger
og posthus. Her kom den gående ind mellem parkerede biler og
mennesker og lagde sig roligt ned, midt på en lille
græsplæne.
På samme måde har vi set bisonerne gå
rundt. I går så vi en flok, der gik ind på et af de
store hotellers parkeringsområde. Mon ikke der var en del
gæster der ikke kom ud til deres biler til planlagt tid?
Lørdag d. 15 sept. kl.
20.00.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=111+Rogers+Lane&city=Livingston&state=MT&zipcode=
Kl. 22.00.
Har haft en begivenhedsrig dag i Yellowstone. Har set flere
store flokke af bison, et par bjørne og en coyote.
Dertil kommer den enestående natur med bjerge, klipper,
kløfter, vandfald, kogende mudderpøle osv osv.
Parken er på størrelse med Sjælland, og vi havde
regnet med at se det meste af det vi ville på en dag.
Ved 16-tiden havde vi kun set det halve og søgte logi for
natten. Alt i parken var imidlertid optaget. så vi måtte
køre udenfor og søge.
Efter en god times kørsel lykkedes det at få plads her,
igen i en bjælkehytte.
Vi kører så tilbage til Yellowstone imorgen og
fortsætter. Bl.a. har vi endnu ikke set geyseren.
Kl. 18.30
Dagens position: Pahasha Tepee Lodge, 183 Yellowstone Hwy,
Cody, WY.
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=183%20N%20Fork%20Hwy&city=Cody&state=WY&zipcode=82414%2d7107&country=US&geodiff=1
Fredag d. 14 sept. kl. 07.30.
Efter en utrolig stille nat, vågnede vi op til en smuk
morgen, hvor alt udenfor er dækket af rim
Så vi måtte konstatere at der i alt fald var
èn ting vi havde glemt at tage med, nemlig en isskraber til
bilen.
Endnu engang må vi tænke taknemmeligt på vore
dages bekvemmeligheder, sammen med de første indvandrere der
drog over bjergene.
Vi har sovet i en dejlig blød seng, fået et dejligt varmt
bad, varm morgenkaffe om lidt. Og når vi starter bilen for at
køre ud i solskinnet, ad en flot asfalteret kortlagt vej, er den
hurtig varm og fri for is.
Kl. 21.30.
Mies refleksioner:
I dette store land, som U.S.A. jo er og med en befolkning
bestående af alle mulige nationaliteter, kan det lyde lidt
mærkeligt at tale om den amerikanske folkesjæl. Jeg vover
det alligevel. Da vi jo på turen bevæger os gennem
adskillige stater og de mennesker vi møder, må formodes at
tilhøre den brede befolkning. Det er hotel-butiks-restaurant-og
tankpersonale, samt de turister,vi taler med ved udsigtspunkterne
og andre tilfældige steder er indtrykket nøjagtig det
samme: Deres vitalitet-overskud og humor:et smil et glimt i
øjet.Holde døre for een, hilse ved udsigtspunkter etc.Jeg
kom en dag ind i en lille butik med et ældre ægtepar ved
disken,hans hilsen var : Hello, young lady, how are you ? Ja, man
kan jo grine af det, men det gør da en forskel om man ser en sur
eller glad smiley!
Som jeg også har fortalt fra sidste tur herovre, tar' de sig ikke
af, om man udtaler ord eller sætninger korrekt, jeg får
stadig fortalt mange små stories. Stort set alle spørger:
Hvor kommer I fra ? Typiske reaktioner er: Oh, my god ! eller: min
familie stammer fra (et land i Europa).
Som I vil forstå er det let at være turist her i landet og
Vigtigst af alt,når så meget af turen foregår
på vejene, deres bilkørsel er præget af
hensyntagen,trafikken glider let og på vor vej gennem staterne,
er det ganske få uheld, vi har set.
Kl. 20.30.
For at komme lidt hurtigere frem, fravalgte vi i dag Bighorn
Mountains, og tog istedet motorvejen udenom.
Er nu næsten helt fremme ved Yellowstone. Kom hertil gennem
Beartooth Pas. Rigtig lang vej gennem ubeboet område. Var ved at
være lidt nervøs for ikke at kunne finde overnatning
før Yellowstone, som vi havde hørt om var rigtig dyrt, og
svær at finde plads i, uden reservation lang tid forud.
Gudskelov dukkede der pludselig et lille motel op her. Det er en
bjælkehytte med 4 motelværelser. Beskeden indretning, men
rent og ordentlig indendøre. Til gengæld et
storslået navn: Top On The World.
Indtil nu er der ikke andre beboere end os, så vi nyder stilheden
i bjergene. Har lige set smuk solnedgang.
Torsdag d. 13 sept. kl. 17.00.
Dagens position: Motel Top Of The World, Beartooth Highway,
WY. http://www.topoftheworldresort.com/location_1.htm
kl. 22.15.
Dagens begivenhed var Mies fødselsdag. Vi fik mange
hilsener, billeder og endda videoklip hjemmefra via
internet.
Tusind tak allesammen!
Har ikke kørt så meget i dag, men er dog kommet lidt
længere mod vest.
Dagens attraktion har været Devils Tower. En ca 800 m. høj
klippe der knejser i landskabet, og kan ses i mange miles omkreds.
Klippen er kendt fra filmen, "Nærkontakt af tredie grad"
Også i dag solskin hele dagen, og op til 30 grader.
Kl. 16.45.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&country=US&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&addtohistory=&cat=&address=910+E.+Boxelder+Road&city=Gillette&state=WY&zipcode=
Onsdag d. 12 sept. kl. 08.00.
Når man vågner op en smuk septembermorgen med
solopgang over bjergtoppene efter en god nats søvn og ens bedste
rejsekammerat står parat med gaver og flag,og en ny dag med store
oplevelser venter, må man som en anden Benny Andersen synge :
Livet er ikke det værste man har.... så det har jeg gjort
og måske vækket andre hotelgæster. Tusind tak for
gaver og kort medbragt hjemmefra og de søde mails, der
lå til mig her til morgen. Jeg blir, så
rørt, når I derhjemme følger os . Vi er
stadig i "The wild West" hvor alt kan ske, men vi er fit for fight og
friske og raske.Så nu vil jeg synge sidste linje : og om lidt er
kaffen klar !!
Kl. 22.00.
Atter i dag har vi været heldige med vejret. Solskin
hele dagen. Og det er igen blevet så varmt at vi er lykkelige for
vores aircondition i bilen.
Vi er kørt igennem Custer State Park ad Iron Mountain Road og
Needles Highway. Er nu nået til en gammel guldgraverby, Deadwood.
Undervejs har vi set smukke natur scenerier og utrolige
klippeformationer. Var også heldige at møde en flok
bisonokser, hvoraf en endda gik på vejen, lige forbi bilen.
Her til slut på dagen besøgte vi en udstilling om
guldgravning. I dag graves under jorden, men byens turist attraktion er
et kæmpehul i jorden, hvor man tidligere har gravet fra
jordoverfladen.
Tirsdag d. 11 sept. kl. 18.10.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=USD&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=137+Charles+Street&city=Deadwood&state=SD&zipcode=
Kl. 21.45.
Vejrguderne har været med os i dag. Solen har skinnet
hele dagen, så vi fuldt ud har kunnet nyde farverne, udsigten og
de fantastiske bjergformationer i Badlands Nationalpark.
Vi har set store kolonier med præriehunde, samt hjorte,
bjerggeder og
vilde kalkuner.
Hen på eftermiddagen nåede vi frem til Mt. Rushmore med de
udhuggede præsidenthoveder i klippen.
Mt. Rushmore National Memorium er et flot anlæg med udstilling og
forklaringer om historien bag præsidenthovederne. Bl.a. fandt vi
ud af, at manden der startede det hele, Gutzon Borglum, var dansker, og
havde taget navn efter sin fødeby, Børglum.
Hen under aften fandt vi ind på Motel Travelodge, der
ligger et par mil fra klippen. Her kan vi fra vores altan se
præsidenthovederne. Endda projektørbelyste her efter
mørkets frembrud.
Mandag d. 10 sept. kl. 18.45
Dagens position: Motel Travelodge, Keystone. Og vi har altan
med udsigt til præsidenthovederne på Mt. Rushmore.
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=522%20Highway%2016a&city=Keystone&state=SD&zipcode=57751&country=US&geodiff=1
Kl. 10.00.
Er nu kommet rigtig langt ud på prærien. Efter
mange miles kørsel ad lange snorlige veje der så ud til at
ende i horisonten, er vi havnet i Wall, i det sydvestlige South
Dakota.
Dagens første stop var ved et Rest Area ved Missouri floden. Som
mange andre Rest Area's vi har set ved USA's motorveje var det en
pæn ren og velholdt plads med turistinformation og andet for
vejfarende.
Her ved Missouri havde man udstillet, og fortalt om de første
opdagelsesrejsende der fandt hertil for små 200 år siden.
Unægteligt under nogle andre vilkår end med vore dages
motorveje, biler, vejkort og GPS.
Igen i dag har vi passeret en tidszone, og er nu 8 timer bagud for
dansk tid.
Vejret i dag har været overskyet men med god sigtbarhed. Sidst
på eftermiddagen kraftig regn.
Lidt syd herfor ligger Badlands Nationalpark, hvor vi begiver os hen i
morgen.
Kl. 21.00.
Mie: På denne tur vil jeg, som for to
år siden fortælle lidt undervejs om amerikansk livsstil og
hvad vi oplever i den henseende. I dag lidt om holdningen til
nydelsesmidler. I Danmark er vi i øjeblikket i fuld gang med at
gøre alle offentlige rum røgfri og hvis det går,
som herovre er det lykkedes at der stort set ingen steder er tilladt at
ryge. Alle hoteller,restauranter, cafeer o.lign. er støvsuget
for røg. Ligeså med øl og spiritus, i nogle stater
er det ikke muligt at få en øl eller et glas vin til sin
mad.Kun i forbindelse med spillehaller eller casinoer ses begge dele.
Jeg havde en spøjs oplevelse i dag, da vi, som Benny vil
fortælle, har kørt over prærien i timevis. På
en lille cafe uden for lov og ret sad vi og fik en kop kaffe, da jeg ud
af regnen så en flot cowboy med hat og støvler komme ind.
Når man i snart 2 uger kun har set mænd i shorts (med
hængerøv) og kingsize t-shirts over en kæmpevom
kigger man lige en ekstra gang. Og hvad fandt jeg: godt gemt inde
bagest i lokalet sad der begge køn og både røg og
drak og spillede! Det er dem vel undt, for hvad skal man ellers lave,
når der er 50 km til nærmeste nabo.
En af grundene til den restriktive lovgivning kan måske forklares
med, at der er virkelig mange religiøse her. I går
læste jeg i hotelinfo'en at der i den forholdsvis lille
by,hvor vi overnattede, var 29 kirker, heraf mindst 10 forskellige
trosretninger! Og så beklager vi os over et enkelt kirkebyggeri i
vores egen kommune.
Søndag d. 9 sept. kl. 1715. (10
sept. kl. 01.15 dansk tid)
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=712%20Glenn%20St&city=Wall&state=SD&zipcode=57790&country=US&geodiff=1
KL. 21.00.
Atter en dag med gråvejr. Men med god sigtbarhed og
kun lidt regn.
Er nået til byen Mitshell i South Dakota. Også i dag gennem
landskab med store marker, med Majs og Bønner. Har besøgt
et par mindre seværdigheder undervejs.
først byen Pipestone, Minnesota, hvor man tidligere
opførte husene af den lokale røde siouxkvarts.
Kvartsen anvendes ikke længere til husbyggeri, men man har
bevaret nogle af de gamle huse af den smukke kvarts. Til vejarbejder
anvendes kvartsen stadig, således at egnens veje er røde.
I Garretson, South Dakota, så vi Devils Gulch, en
kæmpekløft hvorom der var mange legender, helt tilbage fra
Indianernes tid.
Her i Mitchell har vi besøgt Corn Palace. En stor bygning
udsmykket, ude og inde, med kunstværker og dekorationer af
majskolber og kornmaterialer.
Lørdag d. 8 sept. kl. 18.00.amerikansk livsstil og hbvad vi
oplever
hvadDagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=1001+S.+Burr+St.&city=Mitchell&state=SD&zipcode=
Kl. 22.10.
Mies kommentar: Det havde længe været min mening
at prøve mine kørefærdigheder herovre, men var kun
blevet til lidt kør-frem-og tilbage på p-pladserne,
så i dag, da vi var blevet (vild)-ledt af GPS-en lå der
pludselig 25 km vej foran os uden et øje eller en bil i miles
omkreds. Vi fik skiftet side og jeg foran rattet og hvad stod der
så lige midt på vejen ? et stort, flot rådyr, farten
blev taget af og Benny skulle agere fotograf, men ak, som med
bjørnen forleden, var den væk inden kameraet kom i
stilling. Ved den smukke Minnesota- River gik det ligeså: et par
pelikaner svømmede lige foran os, men væk var de, en grib
gik nede ved flodbredden, men den blev utydelig. Det er vist godt, vi
ikke skal ernære os som dyrefotografer. Af insekter har vi i dag
set en masse græshopper, da vi holdt picnic i grøftekanten
og i aften var luften fuld af store guldsmedesværme. Men
ingen myg eller andre stikkende væsner til nu. Det er pludselig
blevet fredag igen og vi var indstillet på at finde natlogi
tidligt, men det er helt overflødigt, her på et
stort to-etages motel er der stort set ingen gæster, så det
er tilsyneladende kun op til forlængede week-ender, der kan
være optaget.
Kl. 21.15.
Vi er nået til en lille by i det sydvestlige
Minnesota, Granite Falls, ved Minnesota River.
Efter en grå formiddag klarede det op, og vi har haft en dejlig
sommereftermiddag og aften.
Landskabet er langsom skiftet fra skov og til her,
landbrugsområde med kæmpestore marker med majs og
bønner. Store farme med store siloer.
Et sted kom vi forbi en svinestaldslignende bygning der var så
lang, at vi talte om, at man da måtte have et
køretøj for at komme fra den ene ende til den anden.
Vi er tæt på grænsen til South Dakota, og er nu snart
midtvejs over USA, målt fra kyst til kyst
Har i dag passeret Mississippi, som selv her, så langt
inde i landet, var en meget stor flod.
Fredag d. 7 sept. kl. 17.00
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=845%20Highway%20212%20W&city=Granite%20Falls&state=MN&zipcode=56241%2d1208&country=US&geodiff=1
KL. 21.30.
Vi er nu tilbage i USA, nær Duluth ved vestenden af
Lake Superior.
Grænsepassagen gik smertefrit og vi fik en time foræret da
vi passerede grænsen til Minnesota, således at vi nu er 7
timer bagud i forhold til dansk tid.
Også i dag har vi haft gråvejr, med enkelte tordenbyger. I
eftermiddags dog også lidt solskin. Temperaturen er igen
gået lidt op, så vi nu har en 20 - 25 grader.
I formiddags besøgte vi et vandfald vest for Thunder Bay,
Kakabeka Falls. Småting sammenlignet med Niagara, men bestemt et
besøg værd.
Naturen vi har kørt igennem er stadig klipper og skov. Men mon
ikke det ændrer sig i morgen når vi kommer længere
ind i Minnesota.
Efter 5 dages kørsel gennem skovområde vil det også
være dejligt snart at se noget andet.
Men vi har set utrolig mange smukke panoramaudsigter over sø og
skovlandskaber.
Torsdag d. 6 sept. kl. 18.15 (7sept.
kl. 01.15 dansk tid.)
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=1319+Highway+61&city=Two+Harbors&state=MN&zipcode=
Kl. 18.00.
Mies bidrag: I dag har vi haft kontakt til vore kære
derhjemme, vi var så tidligt installeret for natten, så vi
kunne nå at ringe inden deres sengetid. Vi fik talt med Inge og
Lasse og fik at vide, at alt stod godt til. De havde været
hjemme hos os og hus og have stod fint. De følger os på
hjemmesiden og da jeg fortalte, at det på denne tur er mig, der
er fotograf (med mit nye digitalkamera) var Inges svar : Jamen, hvorfor
tog du så ikke et billede af bjørnen, I så i
går?? Det får mig til at fortælle min version,
for da jeg læste Bennys omtale, var det tydeligt, at han
selv havde haft bjørne på tæt hold i sin tid
på Grønland. Altså ingen dramatik !
Forhistorien er, at vi dagen før på hotellet havde
fået en udførlig vejledning i, hvordan vores adfærd
skulle være, hvis vi mødte en bjørn. Som de
pligtmennesker, vi er, læste vi den og det var så det!
Da det så pludselig var en realitet og den stod dernede på
stien, stor og muskuløs var det en så stærk
oplevelse for mig, et dyr i sit eget territorium, vi var dem, der var
trængt ind i det og ikke omvendt! De andre gæster var
også meget facinerede af synet og de er da mere kendte med
området, end vi er. Restauratøren fortalte, at
bjørnene lige nu er sultne og går efter bær, frugter
o.lign. men der er desværre mange turister, der glemmer, at man
aldrig må lade madaffald ligge og flyde. Så gæt, hvem
der var hunderæd, da vi i skumringen skulle gå den korte
vej hen til vort logi. Der lå flere hytter rundt om og den kunne
nemt være nået op til os, så det var bare med at
få lukket alle vinduer og døre. Min tanke var, at Benny
først på aftenen ville have gået ned til flodbredden
og hvem ved, hvad der så kunne være sket ? men vi fik en
reminder om, at det ned vejledningen var reelt nok. Så nu er det
slut med at skulle ud af bilen og vande et træ, så
længe vi er her i området i hvert fald.
Det skal retfærdigvis siges, at da Benny på et
tidspunkt skulle et ærinde ud i bilen, så han sig godt for
! Men natten var stille og ingen kradsemærker på
døren, så jeg slap med skrækken.
Kl. 17.15.
Igen i dag startede vi i gråvejr.
Ved middagstid trak det sammen til tåge og let regn, med
sigtbarhed ned til 50 meter.
Vi holdt derfor ind på en parkeringsplads, og tog os
en middagssøvn i bilen. Med håb om at tågen ville
lette imens.
Da det ikke var tilfældet kørte vi til nærmeste
Motel og indkvarterede os allerede kl. 15.
Vi fik turens hidtil billigste overnatning, 50 $. Endda incl. morgenmad
og internet.
I formiddags holdt vi pause i en lille by, White River. Kiggede os lidt
omkring, og fandt ud af, at vi var i Peter Plys's hjemby.
Det var fortalt på en stentavle, omgivet af en flot
blomsteropsætning.
Onsdag d. 5 sept. kl. 16.00.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=Highway+17&city=Schreiber&state=ON&zipcode=
Kl. 22.00.
I dag har vi til en afveksling haft let regnvejr. Midt
på eftermiddagen klarede det dog op, og vi så igen solen.
Men temperaturen er nok faldet en 5 - 10 grader i forhold til tidligere.
Som forventet har vi kørt i skove hele dagen. Har dog flere
steder været ved søer og søbredder, som naturligvis
ville ha' taget sig meget bedre ud i solskin. Men vi har stadig ca 800
km. tilbage før vi er forbi, så vi når nok at se
Lake Superior i solskin.
Til overnatning her fandt vi frem til Motel Best Northern http://www.bestnorthern.ca
Motellet ligger mellem vejen og en sø. En restaurant
ligger tæt ved med terrasse ud mod søen. Terrassen ligger
ca 50 meter højere end søen, så det giver en god
udsigt. Det blev fortalt at det ikke var ualmindeligt at se Elge komme
ud af skoven hen mod aften.
Ved solnedgangstid sad vi i restauranten og spiste, da der blev sagt at
der var en bjørn. Alle strømmede ud, og ganske rigtigt,
nede langs søbredden traskede en sort bjørn stille og
roligt forbi.
Senere så vi også to bævere svømme i
søen.
Men ingen elge.
Tirsdag d. 4 sept. kl. 17.00.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=150%20Highway%2017%20%20N&city=Wawa&state=ON&zipcode=P0S&country=CA&geodiff=1
Kl. 17.30.
Dagen i dag bød ikke på de store oplevelser.
Vi har kørt hele dagen, med gode pauser. Er kommet ca 400 km
længere frem.
Noget lignende kommer nok til at gælde for de næste par
dage, til vi når Thunder Bay og USA's grænse igen.
Har kørt gennem vekslende skov- og søområder.
Trafikintensiteten har været meget lav sammenlignet med i
går.
Har fundet et roligt og pænt motel ved vejen. Pris 70 $ med
morgenmad. Det er vist det billigste vi har mødt på denne
tur til nu.
Mandag d. 3 sept. kl. 16.30.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=&city=Massey&state=ON&zipcode=&country=CA&geodiff=1
Kl. 22.30.
Har i dag indkvarteret os på Best Western Motel, i
Barrier. NNV for Toronto.
Havde en skøn og fredelig formiddag, hvor vi langs
Wellands-kanalen kunne bese det imponerende sluseanlæg. Der er 8
sluser for at hæve/sænke skibene de 98 meter, op eller
ned i Ontario-søen. På de få timer vi var der
passerede 3 store skibe.
Efter frokost fortsatte vi mod nord, vest om Toronto, ind i Canada.
Kom ind i en kværnende trafik, der faktisk var værre end i
New York. Motorveje med op til 12 spor og udfletningsanlæg der
strakte sig over flere kvadratkilometer. Selv her i Barrier, ca 80 km
fra Toronto var der stadig 6 spor med tæt trafik.
Foran os ligger dog mindre tæt befolkede områder,
således at vi måske nu kan nå op på
længere dagsmarcher.
Kl. 18.00.
Dagens Position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=35+Hart+Drive&city=Barrie&state=ON&zipcode=
Søndag d. 2 sept. kl. 07.00.
Atter klar til en ny dag.
Morgenmad er ikke incl. her, så det må vi ud i byen at
finde.
Fungerende internetadgang har der ikke været på de to
seneste moteller. Derfor den forsinkede opdatering af hjemmesiden.
Men vi har haft en god og rolig nat, og fået sovet ud.
Kan høre brusende vand i det fjerne, så der er nok ikke
langt til de sluser vi er kommet her for at se.
http://www.wellandcanal.com
http://www.stcatharines.ca/tourism/wellandcanal.asp
Kl. 20.30.
Har haft en oplevelsesrig dag, hvor vi både
har været til stort veteranbilstævne samt bryllup.
Ruten vi har tilbagelagt i dag har mest været langs
Ontariosøens bred. Vi har passeret grænsen til Canada og
er nu i St. Catharines.
Byen ved kanalen mellem Erie- og Ontariosøen.
Vejen langs søbredden var meget lidt befærdet,
således at vi bekvemt kunne nyde udsigten, og på udvalgte
steder stille bilen og gå ned til vandet, eller besøge de
små marinaer.
Det var i en mindre by her ved søbredden, vi ramlede ind i et
veteranbilstævne. Aldrig tidligere har vi set så mange
veteranbiler samlet på et sted. Alle flotte rene og polerede,
så man ikke skulle tro de nogensinde havde været ude at
køre.
Efter grænsepassagen kørte vi ud til byen "Niagara On The
Lake" En meget smuk by med store parker og blomster allevegne.
I en af disse parker med udsigt over søen var der en pæn
åben pavillion. Det var her brylluppet fandt sted. Med
brudepiger, slør, karet og det hele.
Det var meningen vi ville finde overnatning her. Men da vi fandt ud af,
at prisniveauet lå på 350 - 400 $ betakkede vi os og
kørte videre, trods det noget sene tidspunkt.
Ved 19-tiden fandt vi så dette beskedne sted her til 85 $. Her er
ikke luksus og udsigt, men et par gode senge at sove i.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=60%20Ormond%20Street%20N&city=Thorold&state=ON&zipcode=L2V&country=CA&location=PaTDRT7zmAiucqnFDijO9Bw%2brsIAAy72WmQZqd%2bw7GtNprQ6wH4iEm5iMDOzQWjyEUkoGfD1OZ5uYtPy1Bz4V6xelxN72HmGtPS95pjeNl532h2LmnHmhQ%3d%3d&ambiguity=1
Lørdag d. 1 sept. kl. 08.00
Nu har vi vist vænnet os tilstrækkeligt til "nye
tider"
Sov helt til 7.30.
Men vågnede op til en dejlig frisk morgen, med flot udsigt over
skov og flot landskab.
Nede i restauranten venter morgenmaden, hvorefter vi er klar
til at drage ud på en ny strækning.
Kl. 19.00.
Vi har fundet et dejligt motel, "Econo Lodge" i
nærheden af Rochester. Her er pænt og velholdt, samt pool.
Motellet ligger højt på en bakkeskråning og vi har
vestvendt altan med flot udsigt over stort skovområde. Vi har
bestilt mad udefra, og regner med at spise aftensmad i solnedgangen, om
en times tid.
Dagen i dag har mest budt på motorvejskørsel ad
Interstate 90.
Landskabet har overvejende været skovområder, men ind
imellem også landbrugsområder med majs og solsikkemarker.
Mange steder panoramaudsigter over skov, søer og floder.
I formiddags var det overskyet, men omkring middag klarede vejret op,
og vi har nu klar blå himmel.
Formiddagen startede iøvrigt med en noget kedelig
hændelse!
Ved udlevering af bilen havde vi bedt om 2 startnøgler. Det fik
vi, - på een nøglering.
Da vi senere ville dele nøglerne kunne ringen ikke åbnes.
Det blev så planlagt snarest, at klare sagen ved hjælp af
en bidetang.
Den plan var ikke blevet til noget, så derfor var begge
nøgler stadig i ringen, da Benny stod og fumlede med bagagen ved
udtjekningen.
Kort fortalt: Pludselig var alle døre låst og
nøglerne lå i bagagerummet.
Unægtelig en "klam" opdagelse!
Så i ånden at der nemt kunne gå en halv eller hel dag
før vi kunne komme videre.
Vi fik pr. tlf. fat i Hertz, som lovede at sende en mand der kunne
ordne sagen.
Og minsandten! - På lidt mindre end en time var vi
køreklare igen. Lettede og 61 dollar fattigere.
Behøver jeg nævne, at nøglerne omgående blev
fordelt.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&addtohistory=&address=6108%20Loomis%20Rd&city=Farmington&state=NY&zipcode=14425%2d9529&country=US&geodiff=1
Fredag d. 31 aug. kl. 04.45.
Vi har åbenbart stadig ikke rigtig vænnet os af med dansk
tid. Måtte gi' op, og gå i seng i aftes allerede kl
21.
Nåede kun lige aftensmaden, samt få læst hilsnerne
hjemmefra. Tusind tak for dem, til jer der har skrevet.
Nu er vi begge vågnet meget tidlig.
Vejret i dag er dejligt friskt efter tordenvejret i aftes.
Endnu ingen trafik på vejen udenfor, så mon
ikke vi når noget længere i dag.
Bilen vi har fået udleveret er en Toyota Corolla
LE
Byen her, "Saugerties" er skisportsområde om vinteren,
beliggende i udkanten af Catskill Mountains.
Torsdag d. 30 aug. kl. 20.30.
Efter en lang rejsedag,der sneg sig op på ca. 18 timer
gik vi ud som to lys og hørte intet, selv om vi boede nabo med
lufthavnen,men vort biologiske ur var i ubalance og vi vågnede
halv fire i morges, lysvågne, så ruten blev
gennemgået, vores bagage rokeret om til den forestående
bilrejse. Smuk solopgang over New Yorks skyline, desværre
meget diset, så billederne uklare.
Morgenmad og så ud i den intensive trafik, der jo
hører til en millionby som N.Y. Men med G.P.S-en til hjælp
kom vi endelig fri af mylderet og kørte siden resten af dagen
langs Hudson- floden kantet af skovarealer.
Mange stop undervejs for at kigge på udsigten og tage billeder.
Der er meget varmt, mindst 30 gr. men der er heldigvis dejlig
køligt i bilen og på hotelværelserne.
Vi har kørt ca 125 miles, ikke så langt, men
vi starter lidt roligt op.
Fandt hurtigt motel og ville efter middagen gå aftentur, men der
blev et voldsomt tordenvejr, så det blev dagbog og læsestof
i stedet.
I morgen følger vi ruten og kører ad Highway 90 mod
Rochester.
Dagens position:
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?searchtype=address&country=US&addtohistory=&searchtab=home&formtype=address&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&cat=&address=3127+Route+9W&city=Saugerties&state=NY&zipcode=
Kl. 19.00. (kl.
01.00 d. 30/8 dansk tid)
Er nu indkvarteret på det reserverede hotel i Newark.
Turen hertil er gået usædvanlig fint og problemfrit. Fint
vejr hele vejen og alle tider overholdt.
Efter paskontrol og udlevering af bagagen fandt vi frem til Hertz i
Newark. Fik udleveret lejebilen. Tændte for "Tommelise" (GPS'en)
og ventede spændt på hvordan hun ville reagere på de
nye omgivelser. Men det tog hun ganske roligt. Viste os korrekt gennem
alle udfletninger og div. over- og underkørsler til hotellet.
http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&country=US&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&addtohistory=&cat=&address=101+International+way&city=Newark&state=NJ&zipcode=
Nu skal vi lige have omorganiseret bagagen, samt læst lidt i
bilens manual. Prøver så at få en god nats
søvn, hvorefter vi er friske til at begive os ud i trafikken i
morgen.
Det er meningen at køre nordpå langs Hudson
floden til Nyack og Albany.
Onsdag d. 29 aug. kl 09.00.
Nu er vi
på vej. Sidder i afgangshallen i Københavns Lufthavn.
Indtjekningen er forløbet glat.
Vi har fået morgenkaffe og venter nu blot på at der bliver
kaldt ud, til afg. 10.15.
Torsdag d. 23 aug. kl. 16.30.
Efter et forgæves besøg på Borgerservice
i går, (lukkedag) fik vi i dag begge et internationalt
kørekort der gælder 1 år frem.
Det normale kørekort kunne man ikke nå at forny på
den korte tid, der var tilbage inden afrejse. Så det får
vente til vi kommer hjem igen.
På denne tur vil vi i dagbogen forsøge at linke til
Mapquest, med en markering af hvortil vi er nået, den
pågældende dato.
På kortets venstre side findes en skyder hvor man kan zoome ind
eller ud.
Som forsøg sætter vi i dag vores første
overnatningssted i Newark ind her: http://www.mapquest.com/maps/map.adp?formtype=address&country=US&popflag=0&latitude=&longitude=&name=&phone=&level=&addtohistory=&cat=&address=101+International+way&city=Newark&state=NJ&zipcode=
Mandag d. 20 aug. kl. 18.30.
Endelig ankom policen fra IHI. Medfølgende regning er betalt. Hvorved vores
rejseforsikring nu endelig faldt på plads. HURRAH ! ! !
Meen - Et nyt, heldigvis mindre, problem er dukket op. Vi har opdaget
Mies kørekort udløber under rejsen.
Under en rundtur i formiddags, til læge og Borgerservice blev vi
dog heldigvis lovet, at et nyt, midlertidigt kort kunne udstedes inden
afrejse, ved besøg på Rådhuset i Roskilde.
Så nu er kufferterne fundet frem, og vi går igang med
pakningen.
Fredag d. 17 aug.
Endnu en dag med forgæves venten på post fra IHI.
Nu må der altså
ske noget konkret!
Afrejsedagen nærmer sig hastigt, og skal vi ud og findet et andet
selskab bli'r der ikke meget tid at løbe på.
Efter en opringning og ca 1 times ventetid fik vi kontakt med en
sælger hos IHI, der ud fra det foreliggende materiale, lovede at
udfærdige en police, som vi skulle modtage mandag.
Derefter skulle vi bare betale den medfølgende regning, og sagen
var i orden.
Den besked må vi så dulme nerverne med weekenden over.
Torsdag d. 16 aug.
Efter 3 dage
i forgæves venten på post fra IHI måtte der
gøres noget.
FDM-Travel blev kontaktet igen. De var heldigvis noget mere
imødekommende end sidst. Nogen endelig løsning med en
anden forsikring her og nu, havde de dog ikke. De foreslog at kontakte
IHI pr. tlf. - Evt. tegne forsikring gennem Ældresagen.
Kontakt hertil gav dog det svar, at de ikke tegnede forsikringer, der
dækkede rejser, der allerede var bestilt.
Efter ca. 3 timers venten lykkedes det at få telefonisk svar fra
IHI
De kunne måske tegne forsikringen med forbehold.
Forhåndstilsagn var
undervejs og vi kunne forvente at modtage dem med posten i morgen,
fredag.
Lørdag d. 11 aug.
Lægeattesten er i hus og indsendt til IHI. Så
kan vi kun afvente og se hvad svaret bliver.
I mellemtiden har vi fået flere gode tips til hvor vi ellers kan
tegne forsikring!
Den mest lovende var, at vi bare kunne gå i en bank og få
lavet et Mastercard kreditkort. Så kunne man få
en rejseforsikring med i købet.
Alt i alt er vi fulde af fortrøstning om at det nok skal lykkes
at få en forsikring inden afrejsedatoen
Søndag d. 5 aug.
Her kun 4 uger før afrejse er vi løbet ind i
et uforudset problem.
Som på sidste USA-tur, havde vi tegnet en rejseforsikring i
Europæiske. Der skal indsendes en helbredserklæring senest
14 dage før afrejse. Og da vores helbred ikke er dårligere
end på sidste tur havde vi ikke forventet problemer hermed.
Alligevel fik vi til vores store forbløffelse brev tilbage, at
vi ikke kunne forsikres i Europæiske ? ? ?
Henvendelse til FDM Travel var ikke til megen hjælp. Fik blot at
vide vi selv måtte finde et alternativt forsikringsselskab. Vi
kunne dog få pengene tilbage, om det ikke lykkedes !
En meget skuffende indsats fra FDM's side, som vi heldigvis ikke
har oplevet det tidligere.
Efter flere forgæves telefonopringninger, og søgen
på internet, lykkedes det at få positiv tilbagemelding fra
IHI/Danmark. Der skal dog først indsendes en
lægeattest. Det kræver altså
lægebesøg, hvad der også tager tid.
Summa-sumarum, vi kan have lægeattesten på fredag 10 ds. og
må så afvente, hvad IHI siger til den.
Virkelig SPÆNDENDE!
Torsdag d 17 maj.
Så er det første udkast til ruten udarbejdet og
lagt her på hjemmesiden under Historien
Der undersøges videre mht. flere links til seværdigheder
undervejs.
Gode tips modtages gerne.
Tirsdag d. 27 marts 2007.
Flybilleter samt bilreservation, 6 uger fra den 29 august i
Newark/NewYork er i dag ankommet med posten.
Alt ser ud til at være som ønsket.
Den bestilte lejebil er en Ford Focus, eller tilsvarende
størrelse.
Vi kan herefter gå i gang med detailplanlægningen af
ruten
fra NewYork til Los Angeles.
Siden med Links vil
løbende blive opdateret, som
planlægningen falder
på plads.